Det glider igen for Dragsbæk i dalende margarinemarked

Selvom margarinemarkedet er i stadig nedgang, har Dragsbæk haft vækst på både top- og bundlinje. Massiv eksport af produktet Bakkedal skal sikre fremgang. 
Foto: Mathilde Bech/ JP
Foto: Mathilde Bech/ JP

Det kendte margarinefirma Dragsbæk, som er Danmarks ældste, må i en tid med faldende markeder satse offensivt på eksport.

Det skriver Børsen.

”Når markedsandelene falder, så falder de jo. Men så skal vi bare have en større markedsandel i udlandet, og så skal vi være lidt dygtigere herhjemme, hvis vi skal holde markedsandelen. Men når markedsandelen falder, har vi en mindre kage. Så vi har et problem under alle omstændigheder,” siger Mogens Nielsen, arbejdende bestyrelsesformand og medejer af Dragsbæk til avisen.  

Eksport er ikke en ny vision for margarine-selskabet Dragsbæk, der siden 1989 delvist også har været ejet af Orkla, men i et faldende marked vil man nu sætte sin lid til, at blandingsproduktet Bakkedal kan klare sig godt på de internationale markeder.

De største markeder for Dragsbæk er Tyskland og Sverige, men også i østeuropa er selskabet begyndt sin fremfærd. Planen er at ansætte flere sælgere og udvide eksportafdelingen i forsøget på at opnå samarbejde med internationale kæder, som arbejder på tværs af landegrænser.

Til trods for det pressede marked har selskabet løftet omsætningen fra 990 mio. kr. i 2013 til 1,03 mia. kr. i 2014, og på bundlinjen lå der ved udgangen af 2014 51,7 mio. kr. mod 41,2 mio. kr. i 2013. Dragsbæk andel af resultatet udgjorde i 2014 48,1 mio. kr. mod 28,1 mio. kr. året før.

Egenkapitalen er i det forgangne år øget, så der ved udgangen af 2014 var 200,6 mio. kr. på bogen, mod 165,5 mio. kr. året før.

Dragsbæk har omkring 190 medarbejdere, og en række datterselskaber i Litauen, Island og Slovakiet. I den danske detail sidder Dragsbæk ifølge eget udsagn på omkring 55 pct. af markedet gennem brands som AMA og Bakkedal.

Orkla øgede profitten i første kvarta

Der skal smør på brødet i margarinebranchen

Lurpak er størst i Storbritannien

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter