Modemilliardær bliver ny formand hos Nemlig.com

Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen tiltræder som bestyrelsesformand i netbutikken, hvor han samtidig er storaktionær.
Anders Holch Povlsen er sponsor for Formel 1-holdet McLaren gennem sit engagement i Asos, hvor han ejer 27 pct. af aktierne. | Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv
Anders Holch Povlsen er sponsor for Formel 1-holdet McLaren gennem sit engagement i Asos, hvor han ejer 27 pct. af aktierne. | Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv

Anders Holch Povlsen bliver ny bestyrelsesformand i Nemlig.com, hvor han ejer 49 pct. af aktierne.

Detailfolk skriver, at Bestseller-ejeren afløser Michael Haaning, partner i kapitalfonden Nordic Capital, der har siddet på posten i knap halvandet år.

Anders Holch Povlsens indtræden i bestyrelsen kommer efter, at han sidste år købte 49 pct. af aktierne i netbutikken for en anslået sum af 250 mio. kr., mens stifter og adm. direktør Stefan Plenge fortsat sidder på de resterende 51 pct.

Ledelsesskiftet gik igennem i mandags, og bestyrelsen består nu af Anders Holch Povlsen, Stefan Plenge, Lars Fløe Nielsen og Lise Bloch Thomsen.

Anders Holch Povlsen har tjent sine penge gennem sit ejerskab af modekoncernen Bestseller, der står bag tøjmærker som Jack & Jones og Vero Moda. Han overtog ledelsen af virksomheden efter sin far og stifter Troels Holch Povlsen i 2001.

Ifølge erhvervsmagasinet Forbes er den nye bestyrelsesformand Danmarks næstrigeste person med en formue på 29 mia. kr.

Nemlig tager afsked med chef

Nemlig-chef går fortsat efter kraftig ekspansion

Storaktionær i Nemlig.com er Danmarks næstrigeste

Nemlig-medejer køber massivt ind i Skotland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter