Analytikere: Tesco vil nedskrive med 31 mia kr

Britiske Tesco forventes ifølge analytikere at melde om en nedskrivning på mere end 30 mia. kr. i sit årsregnskab i næste uge, hvilket betyder et stort tab i resultatet før skat.

De seneste par år har været hårde for den britiske detailkæmpe Tesco, og problemerne ser ud til at fortsætte.

Det skriver The Telegraph.

Ifølge analytikere fra banken Barclays vil Tesco melde om faldende omsætning og indtjening, når man præsenterer sit årsregnskab 22. april, skriver avisen.

Storbritanniens største detailaktør vil ifølge analytikerne også melde om en nedskrivning på 3 mia. pund (31 mia. kr.) på sine bygninger. Det skyldes primært, at koncernen sidste år annoncerede planer om at lukke 43 butikker, ligesom den sløjfede planer om at åbne 49 nye butikker. Det vil ifølge The Telegraph i så fald være den største nedskrivning nogensinde i den britiske detailindustri.

Herudover advarer analytikerne fra Barclays også om, at Tesco muligvis vil annoncere i årsregnskabet, at koncernens underskud på pensionsplaner nu har oversteget 5 mia. pund.

Chef-flugten fortsætter i Tesco

Tesco skal måske fyre 10.000

Tesco bliver undersøgt af vagthund

Tidligere Tesco-chef beskylder efterfølger for nedgang

Tesco får endnu et kreditbureau-hug

”Drastiske Dave” varsler markante nedskæringer i Tesco

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter