FødevareWatch

Tidligere Tesco-chef beskylder efterfølger for nedgang

Tidligere topchef Sir Terry Leahy i britiske Tesco retter skarp kritik mod sin efterfølger, Philip Clarke og beskylder denne for firmaets negative udvikling.

Foto: Tesco/PR

Tidligere topchef Sir Terry Leahy i britiske Tesco, der gennemgår en større krise og anklages for finanssvindel, retter skarp kritik mod sin efterfølger, Philip Clarke og beskylder denne for firmaets negative udvikling.

Det skriver The Guardian.

Sir Terry Leahy forlod Tesco i 2011 efter 14 år i front for selskabet og udtaler sig i et program på BBC om firmaets udvikling. Leahy understreger, at et selskabs topchef altid i sidste ende har ansvaret for et firmas situation, og anerkender, at Clarke har taget sin del af ansvaret. Clarke blev i sommer fyret og erstattet af Dave Lewis fra Unilever.

Clarke kritiseres blandt andet for at være skyld i, at flere dygtige ledere forlod firmaet, efter han overtog og for ikke at sikre kundernes tillid.

Leahy selv er tidligere blevet rost for sin ledelse af Tesco, men bliver nu også kritiseret for ikke at have fokuseret nok på selskabets økonomiske sikkerhed.

Tesco, der er Storbritaniens største detailvirksomhed, går for tiden igennem en svær tid med dårlig økonomi og anklager om svindel. Den nye topchef Lewis forsøger at rette op på virksomhedens situation ved blandt andet at foretage massefyringer og lukninger af omkring 100 butikker.

Leverandører kan brække nakken i detailkrig

Sainsbury's fyrer 500 mand

Forsiden lige nu

EU klar med strammere transfedtregler

EU-Kommissionen har vedtaget en stramning af, hvor meget transfedt, der må være i fødevarer på det europæiske marked. Det vækker glæde i det danske.

Naturmælk øger omsætningen med 16 pct

Det sønderjyske andelsmejeri, som i slutningen af 2016 overtog Øllingegaard, lægger et stort tocifret antal millioner til på toppen. På den nederste linje er røde tal erstattet af et rekordstort resultat.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier