Pizzakæde får stort dansk underskud

Den internationale pizzakæde Dominos må notere sig et stort underskud i 2014, hvor bundlinjen lander på -7,1 mio. kr. mod -0,8 mio. kr. året før.
Det negative resultat betyder, at The Scandinavian Pizza Company, der driver 17 restauranter, må bede om nye penge fra de amerikanske ejere for at redde egenkapitalen.
Det skriver Børsen.
Dominos meddelte sidste år, at man vil op på 50 danske restauranter inden for de næste par år, og underskuddet skyldes, at kæden er i færd med at føre planen ud i livet, forklarer medejer og kommerciel direktør Carsten Hjems Falk.
"Investeringer kommer før indtjening. Det er ganske normalt for en virksomhed med vores vækstprofil," siger han til Børsen.
Dominos forventer at nå målet om 50 restauranter inden september 2018. Kæden har åbnet tre nye restauranter, siden planen blev annonceret i efteråret sidste år.
Pizzakæde vil udvide med 35 restauranter
Relaterede artikler:
Pizzakæde får bøder for mug, snavs og sjusk
For abonnenter