
Dominos Pizza har i tredje kvartal solgt mere, end markedet havde forventet.
Pizzakæden har således i perioden solgt for 446,6 mio. dollar, mens analytikerne havde ventet en omsætning på 434,2 mio. dollar ifølge Bloomberg News.
Derudover har Dominos landet en justeret indtjening per aktie på 0,63 dollar, hvor analytikerne havde et estimat på lidt lavere 0,61 dollar.
"Gode folk, mad, service og teknologi har hjulpet os med at levere endnu et stærkt kvartal målt på det globale salg og indtjeningen," lyder det fra adm. direktør J. Patrick Doyle i en selskabsmeddelelse.
I løbet af tredje kvartal åbnede pizzakæden 183 nye butikker på verdensplan, mens 23 blev lukket. Det medfører, at Dominos ved udgangen af kvartalet i alt havde 11.281 butikker på globalt plan.