EU lægger dæmper på Danish Crowns jubel

Enkeltlande skal ikke lave egne aftaler om at genoptage eksport til Rusland, siger EU's landbrugskommissær.
Foto: Harald Pettersen
Foto: Harald Pettersen
AF RITZAU

Danish Crown har måske glædet sig for tidligt, da den danske slagterigigant i sidste uge jublede over muligheden for snart at genoptage en del af sin eksport til Rusland.

Virksomheden baserede sig på skitsen til en aftale indgået mellem EU-Kommissionen og Rusland, som skulle fjerne en del af det næsten et år gamle russiske importforbud mod svinekød. Det blev indført på grund af frygt for svinepest i Europa.

EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, afviser mandag på et pressemøde efter et EU landbrugsministermøde gentagne gange, at det kan komme på tale, at EU's medlemslande laver individuelle aftaler med Rusland.

"Vi er i en svær politisk situation. Hvad end vi gør, gør vi det sammen," lyder det fra kommissæren med henvisning til den spændte situation mellem EU og Rusland omkring konflikten i Ukraine.

Landbrugskommissæren understreger, at hans departement og medlemslandene handler i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik - og at Rusland politisk kan løsne op for situationen for landbrugsvarer ved at levere fremskridt i Ukraine.

Hogan bliver bakket op af landbrugsminister Janis Duklavs fra Letland, der som EU's formandsland taler på vegne af de 28 medlemslande.

"Alle medlemslandene er enige om, at vi er nødt til at handle samlet og i solidaritet," siger Duklavs.

Dan holder dør på klem

Men ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S), som også deltog i landbrugs- og fiskeriministermødet, er individuelle aftaler ikke helt taget af bordet.

"Der er enkelte lande, som kan lave aftaler, hvis man ellers lever op til de krav, der nu er fra Ruslands side," siger han og fortsætter:

"Det er selvfølgelig blevet understreget i dag, at det ikke er noget, man gør uden om EU eller ved siden af EU. Det er noget, man selvfølgelig gør i tæt kommunikation med EU-Kommissionen."

Landbrugskommissæren understreger, at der ikke er en færdig aftale med Rusland.

Det russiske importforbud mod svinekød fra EU blev indført i februar sidste år.

Det er således teknisk set ikke del af den mere omfattende russiske embargo mod landbrugsvarer fra EU, som blev indført i august som svar på EU's sanktioner mod Rusland.

I 2013 eksporterede Danmark fødevarer til Rusland for 4,3 milliarder kroner - her udgjorde svinekød omkring 2,1 milliard.

Danish Crown godkendt til russisk eksport

Vigtig åbning på vej i russisk boykot

Landbruget vil hente russisk eksporttab fra Asien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter