Rema 1000 åbnede for få butikker

Den norskejede discountkæde nåede ikke sit mål om 20 nye butikker i det forgangne år. Til gengæld rundede virksomhedens omsætning ti mia. kr.
Foto: Carsten Andreasen/Polfoto/Arkiv
Foto: Carsten Andreasen/Polfoto/Arkiv

Rema 1000 åbnede for få butikker i 2014.

Sådan lyder den ærlige vurdering fra adm. direktør Henrik Burkal i et interview med Berlingske, hvor han ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at nå målet om 20 butiksåbninger i det forgangne år.

I stedet blev det til 11 butikker, og det er ikke nok, fortæller han.

”Der er mange grunde til, at vi ikke nåede flere i 2014, men generelt kan man sige, at med alle de butiksetableringer, der er i markedet, er det meget, meget vigtigt, at vi åbner de rigtige steder. Alle butikker, vi åbner, skal give mening i forhold til forbrugerne og fremtiden,” siger Henrik Burkal til avisen.

Rema 1000 har 259 butikker i Danmark. Til sammenligning har discountkonkurrenterne Netto 454 butikker, mens Kiwi har 108 butikker. Målsætningen for det kommende år er at åbne mellem 15 og 20 butikker.

Til trods for de manglende butiksåbninger glæder Henrik Burkal sig til gengæld over, at den norskejede kæde nåede sit mål for omsætningen, der landede på 10,4 mia. eksklusiv moms og voksede med 9,5 pct. i et år præget af hård konkurrence på dagligvaremarkedet.

Benhårdt butiksraseri stopper ikke

Nu holder Netto åbent døgnet rundt

Kiwi åbner butikker i dobbelt størrelse

Irma-chef hilser discountkæders øko-sats velkommen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter