Russisk boykot har ramt eksport for 1,5 mia kr

Den russiske boykot af vestlige fødevarer har reduceret den danske eksport med 1,5 mia. kr. fra juli til september målt på årsbasis, hvilket svarer til et fald på 58 pct. Det viser nye beregninger fra Danske Bank.
Rusland lukkede for import af vestlige fødevarer i august, men en stor del af de danske varer var allerede forment adgang til markedet på grund af et forbud mod svinekød, der trådte i kraft i februar.
Banken vurderer derfor, at sommerens sanktioner potentielt berørte eksport for 2,5 mia. kr., hvoraf 1,5 mia. kr. altså er gået tabt.
”Som ventet er fødevareeksporten til Rusland blevet kraftigt reduceret, men det er trods alt ikke hele eksporten, der er blevet ramt. Danmark eksporterede stadig for 1,1 mia. kr. fødevarer til Rusland i september målt på årsbasis,” skriver analytiker Mikael Olai Milhøj.
Embargoen har kun haft begrænset effekt
Ifølge beregningerne faldt den samlede eksport af fødevarer med 2,8 mia. kr. fra juli til september målt på årsbasis, hvilket får banken til at konkludere, at embargoen fra august kun har haft en begrænset effekt.
Det samme gælder forbuddet mod import af svinekød, der trådte i kraft i februar. Efter et kortvarigt dyk har eksporten af svinekød stabiliseret sig og ligger på nu på samme niveau som sidste år. Det gælder både, hvis man opgør i priser og i kilo.
Priserne er dog ikke renset for inflation, mens en række forhold kan påvirke mængden, hvilket banken påpeger i sin analyse.
Analytikeren medgiver dog, at det generelt er hårde tider på fødevaremarkedet, hvor priserne har været faldende over en længere perioder, hvilket presser producenterne på indtjeningen.
”Fødevarepriserne var i forvejen på vej ned, før sanktionerne indtraf. Generelt har markedet for fødevarer været præget af hårdere konkurrence og større udbud, hvilke begge trækker i retningen af lavere priser,” lyder det.
”Vi ser nu effekten af den russiske bjørns vrede”
Minister fortsætter kamp for svinekøds-støtte
Relaterede artikler:
Minister fortsætter kamp for svinekøds-støtte
For abonnenter