Coop snupper profil fra Dansk Supermarked

Coop Danmark henter en ny direktør fra hovedkonkurrenten Dansk Supermarked.
Foto: Magnus Møller/ritzau.
Foto: Magnus Møller/ritzau.
AF JESPER OLESEN, EPN.DK

58-årige Henrik Kirketerp har gennem 25 år været del af ledelsen i Dansk Supermarked, som indtil tidligere i år havde A. P. Møller-Mærsk som hovedaktionær.

Hos Coop bliver han ifølge en pressemeddelelse direktør for Coop Invest A/S med direkte reference til bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Desuden får en han række andre arbejdsopgaver – bl.a. som chef for Public Affairs. Det betyder, at han fortsat kan bevare en plads i bestyrelsen for Dansk Erhverv, hvor han nu bliver Coops repræsentant.

”Coop er lige nu inde i en meget spændende udvikling, og jeg glæder mig til at være med til at skabe de forandringer, som koncernen er i gang med,” udtaler Henrik Kirketerp om skiftet til Dansk Supermarkeds hovedkonkurrent.

Adm. direktør Peter Høgsted i Coop udtrykker stor tilfredshed med, at få ” en af dansk dagligvarehandels mest erfarne kræfter med på holdet”.

Henrik Kirketerps jobskifte betyder også, at Dansk Supermarked har ansat 39-årige Jakob Røddik Thøgersen som juridisk direktør. Han  kommer fra en stilling som advokat hos A.P. Møller – Mærsk, hvor han primært har beskæftiget sig med køb og salg af virksomheder og forretninger.

Detailkæde vil sælge særlig roliganøl

Her er danskernes foretrukne supermarked

Coop sponsorerer ny madsatsning på TV 2

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår