Nestlé frasælger babymad-brands
Verdens største fødevarekoncern Nestlé frasælger nu to af sine brands indenfor babymadkategorien i Tyskland og Østrig. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om mærkerne Alete og Milasan, og frasalget sker, fordi Nestlé ønsker at skærpe fokus indenfor sin afdeling for babymad i disse to lande, hvor man fremover vil bruge kræfterne på brandet Beba, hedder det i meddelelsen.
Køberen er et konsortium bestående af holdingselskabet BWK GmbH og den private storinvestor Horst Jostock. Udover de to brands får konsortiet også adgang til den tilhørende fabrik i den bayerske by Weiding.
Frasalget sker officielt ved årsskiftet, og ifølge Horst Jostock vil Nestlé hjælpe de nye ejere med IT support, salgshjælp og pakning af produkterne i en overgangsperiode. De økonomiske detaljer i aftalen er ikke oplyst.
Nestlé åbner ny kaffefabrik i Nordtyskland
Relaterede artikler:
Dyrenes Beskyttelse positiv over for ny Nestlé-politik
For abonnenter