Delika har mistet op mod 2,5 mio. kr. efter listeria-fund

Delika har mistet op mod 2,5 mio. kr. og har måttet flytte tre medarbejdere til en anden afdeling efter fundet af listeria-bakterier på virksomhedens slice-afdeling i Hammel for to uger siden.
Det skriver mja.dk.
Bakterien blev opdaget i forbindelse med, at virksomheden trak en række skiveskårede pålægsprodukter tilbage, fordi de var skåret på de samme maskiner som den listeria-inficerede rullepølse fra Jørn A. Rullepølser.
Selvom slice-afdelingen nu er åbnet igen, har direktør Kurt Møller valgt en ny strategi for fremtiden.
”Vi har fået taget op mod 158 prøver af Fødevarestyrelsen, der nu har givet os grønt lys igen. Det, vi har lært af det her, er, at vi ikke længere vil modtage produkter fra andre virksomheder, som vi skal skære op hos os. Jeg vil være 100 procent sikker på, at alt er i orden. Derfor er det eksempelvis slut med produkter fra Italien og alle andre steder også,” siger direktør Kurt Møller til mja.dk.
Listeria-fund lukker produktionen hos Delika
Flere listeria-sager i kølvandet på skærpet fokus
Relaterede artikler:
Flere listeria-sager i kølvandet på skærpet fokus
For abonnenter
Små fødevarevirksomheder er dårligt forsikrede
For abonnenter