General Mills køber økologisk producent

Den amerikanske fødevaregigant har opkøbt et selskab, der producerer økologiske og naturlige fødevarer i en miliardhandel.

Et af verdens største fødevareselskaber, amerikanske General Mills, bevæger sig nu endnu dybere ind på markedet for økologiske og naturlige fødevarer.

Storkoncernen, der nok mest er kendt for sine morgenmadsprodukter såsom Cheerios, har således opkøbt selskabet Annie’s, der producerer økologiske og naturlige fødevarer.

Prisen lyder på 46 dollar per aktie, hvilket bringer den totale købssum op på 820 mio. dollar. Det svarer til en pris på 4,74 mia. kroner.

”Dette opkøb vil øge vores tilstedeværelse på det amerikanske marked for økologiske og naturlige fødevarer betydeligt - et marked, hvor salget er vokset med 12 pct. årligt over de seneste ti år,” udtaler General Mills’ driftschef Jeff Harmening i meddelelsen.

General Mills råder allerede over en række fødevaremærker indenfor kategorien, som tegnede sig for et nettosalg på ca. 330 mio. dollar i det seneste finansår. Den nu opkøbte virksomhed genererede nettosalg på 204 mio. dollar i sit seneste finansår, så der er altså tale om en betydelig udvidelse.

Her er de dominerende fødevareselskaber i USA

Ti selskaber forurener ligeså meget som Norden

ConAgra siger farvel til topchef

Dansk selskab er blandt verdens mest innovative

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter