FødevareWatch

Så lidt tjener de danske Michelin-restauranter

Selvom man måske skulle tro det modsatte, er Danmarks fineste restauranter langt fra rene guldminer. Her kan du se, hvad Noma, Geranium og co. tjener.

Foto: Jens Dresling

Hvert år jubler en række danske restauranter over at blive tildelt de prestigefyldte stjerner i Michelins røde madbibel. Men selvom stjernerne kaster masser omtale og hæder af sig, er de ikke ensbetydende med overfyldte kasseapparater.

FødevareWatch har lavet en gennemgang af selskaberne bag landets Michelin-restauranter, som viser, at de i gennemsnit har et overskud på beskedne 725.000 kr. – og flere af dem har underskud.

"Det har aldrig været en særlig god forretning at jagte en Michelin-stjerne. Folkene bag de her restauranter er mad-perfektionister, og hvis de gik efter pengene, skulle de vælge en helt anden form for restauration som catering eller bistrodrift, hvor man ikke har en masse tjenere og mad, der skal smides ud hver aften," siger Bent Christensen, redaktør på Den Danske Spiseguide, til FødevareWatch.

Han har i mange år beskæftiget sig med og bedømt landets bedste restauranter.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Gode penge i spin-offs

Ole Troelsø, gastronomiredaktør hos Dagbladet Børsen, sammenligner Michelin-restauranter med haute couture-design, som man kender det fra de store modeshows.

Man opnår hæder og priser for de specielle tøj-kollektioner, men det er ikke noget, som almindelige mennesker køber, lyder hans pointe.

De tjener usigeligt lidt i forhold til deres indsats, og så tror folk, at de tjener kassen, fordi man betaler mere på deres restauranter."

Bent Christensen, redaktør på Den Danske Spiseguide

”Det er på samme måde med Michelin-restauranterne, fordi de er dyre at få til at løbe rundt. Men mange tjener alligevel penge på at åbne restauranter ved siden af, hvor de så bruger Michelin-navnet til at skabe opmærksomhed,” siger Ole Troelsø og udpeger thai-restauranten Kiin Kiin, der har hjemme på Nørrebro, som et godt eksempel.

Her har partnerne Henrik Yde-Andersen og Lertchai Treetawatchaiwong opnået en stjerne i hovedrestauranten og siden åbnet flere andre restauranter med bl.a. take away ved siden af, som makkerparret har tjent gode penge på.

Kiin Kiins "spin-offs" betyder også, at restauranten ikke behøver at smide ubrugte råvarer ud, fordi de ikke lige kan bruges i hovedrestauranten.

Mange af de andre Michelin-restauranter, bl.a. Noma og Geranium, har modsat Kiin Kiin valgt ikke at have datterrestauranter.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

"Det er nærmest unfair"

Ifølge Bent Christensen fra Den Danske Spiseguide har de danske Michelin-restauranter problemer med at tjene penge, fordi danskerne ikke er villige til at betale en tilstrækkeligt høj pris.

”Her i landet vil folk kun betale for mad, men ikke for den helstøbte oplevelse, som man får på Michelin-restauranter. Derfor er restauranterne nødt til at sænke prisen for trods alt at få kunder i butikken,” siger han.

Redaktøren erklærer sig fuld af beundring over for de folk, som kaster sig ud i jagten på Michelin-stjernerne, selvom de ved, at der højst sandsynligt ikke venter dem en guldrandet forretning på den anden side.

”Jeg har altid ment, at dem, der driver toprestauranter i Danmark, fortjener helt enormt meget ros. For de tjener usigeligt lidt i forhold til deres indsats, og så tror folk, at de tjener kassen, fordi man betaler mere på deres restauranter. Det er nærmest unfair,” siger Bent Christensen.

Så meget tjener de

 

Her i listen kan du få et overblik over, hvor mange penge selskaberne bag de danske Michelin-restauranter tjener.

Placering – restaturant – stjerner – selskabsnavn – seneste regnskabsår - resultat

1. Kiin Kiin – 1 stjerne – Kiin Aps – 2013 – 2,59 mio. kr.

2. Relæ – 1 stjerne – Relæ Aps – 2013 – 1,87 mio. kr.

3. Formel B – 1 stjerne – Formel B af 2003 ApS – 2012/13 – 1,64 mio. kr. 

4. Kadeau – 1 stjerne – Kadeau København I ApS – 2013 – 1,41 mio. kr.

5. Noma – 2 stjerner - Noma af 2003 aps – 2013 – 837.000 kr.

6. Den Røde Cottage – 1 stjerne – Cottagerne i Klampenborg ApS  - 2013 – 452.000 kr.*

7. Grønbech og Churchill – 1 stjerne – Grønbech Gastronomi Aps – 2012/13 – 446.000 kr.

8. Era Ora – 1 stjerne – Era Ora A/S – 2012/13 – 233.000 kr.

9. AOC – 1 stjerne – Aarø & Co. Aps – 2012/13 – 32.000 kr.

10. Søllerød Kro – 1 stjerne – Søllerød Kro, Komplementarselskab ApS – 2013 – Underskud på 2.500 kr.

11. Kokkeriet – 1 stjerne – Group Shafi Holding ApS – 2013 – underskud på 65.000 kr.

12. Geranium – 2 stjerner – Restaurant Geranium Aps – 2012/13 – underskud på 737.000 kr.

Det har ikke været muligt at finde regnskaber for restauranterne Clou og Studio, som begge har en enkelt stjerne.

Restauranten Marchal indgår som en del af samlede regnskab i Hotel d’Angleterre, og resultatet kan derfor ikke aflæses.

* I regnskabet for Cottagerne i Klampenborg ApS indgår også tal for cafeen Den Gule Cottage.

Noma igen verdens bedste restaurant

Michelin-kokke i offensiven med mosteri

Millionerne vælter ind hos Claus Meyer

Mere fra FødevareWatch

Coop rykker rundt i direktørtruppen

Med afsæt i den nye strategi bliver der rykket rundt på stolene i koncernledelsen i Coop. I front for Superbrugsen vender en gammel kending tilbage og i Irma får man også ny kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier