Bill Gates-projekt vil sende 'super-bananer' til Afrika

Et australsk projekt, som er støttet økonomisk af en Bill Gates-fond, har udviklet en ny type banan, der forventes at kunne nedbringe dødeligheden i en række afrikanske lande betydeligt.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En ny type bananer, der er berigede med A-vitamin, skal redde adskillige afrikanske liv i fremtiden. Det er tanken bag et ambitiøst australsk forskningsprojekt, ifølge den amerikanske tv-station CBS i Seattle.

De genmodificerede ’super-bananer’ – som de beskrives af tv-stationen – sendes nu til USA for at blive testet i kliniske forsøg med mennesker, efter at frugten har vist sig sikker i forsøg med ørkenrotter.

Bliver bananerne som forventet godkendt til markedet, er planen, at de A-vitamin-berigede frugter skal sendes til opdyrkning i afrikanske lande som Uganda, Rwanda, Tanzania og Kenya, hvor mangel på vitaminet er et enormt problem for folkesundheden.

Bananer er en stor del af den almindelige afrikaners diæt, men den regionale banansort, den såkaldte East African  Highland Banana, har et mege lavt indhold af en række mikronæringsstoffer som især jern og A-vitamin.

Ifølge professor James Dale fra Queensland University of Technology, er der op mod 700.000 børn, der dør af A-vitaminmangel på verdensplan hvert år.

Han står i spidsen for forskningsprojektet, der blev indledt i 2005 og har modtaget økonomisk støtte på næsten 10 mio. dollar fra forskningsfonden The Bill and Melinda Gates Foundation, og han forventer at afrikanske bønder kan begynde at opdyrke den nye banantype fra omkring 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også