Unilever satser stadig på Rusland
Unilevers adm. direktør Paul Polman er fortrøstningsfuld omkring, at Rusland stadig fremover vil være et vigtigt vækstmarked for selskabet.
Fødevaregiganten er således klar til at investere i nye faciliteter og opkøb i landet på trods af økonomiens dalende vækstrate.
Ifølge Reuters mødtes Paul Polman i sidste uge med den russiske vicepremierminister Arkady Dvorkovich for at diskutere selskabets langsigtede investeringer.
”Vi talte om andre investeringer, som vi vil fortsætte med at lave for at sikre, at vores forretning herovre vokser,” siger Polman til Reuters under et besøg i Moskva.
Urolighederne i Rusland, hvor den russiske præsident Vladimir Putin har annekteret Ukraines Krim-region, har medført økonomisk bølgegang. Den russiske økonomi nærmer sig således recession.
”Selvfølgelig påvirker det vores forretning. Rublen er nede, den ukrainske valuta er nede. Det hjælper ikke på den økonomiske situation," siger Polman.
Unilevers russiske forretning tæller isproducenten Inmarko, dressingproducent Baltimor og dets egne fabrikker, der producerer Knorr-suppe og Lipton-te.
Unilever mærket af hård detail-konkurrence
Relaterede artikler:
Unilever mærket af hård detail-konkurrence
For abonnenter