Arla-rival udpeger ny global driftschef

Den new zealandske mejerigigant Fonterra har forfremmet Robert Spurway, der tidligere stod for selskabets drift i hjemlandet, til en nyoprettet stilling som direktør for koncernens globale drift.

Det new zealandske andelsmejeri Fonterra Co-operative Group Limited har udpeget Robert Spurway til en nyoprettet stilling som Managing Director Global Operations. Det skriver mejerigiganten, der konkurrerer med danske Arla på den globale scene, i en pressemeddelelse.

Robert Spurway står på nuværende tidspunkt i spidsen for Fonterras drift i hjemlandet New Zealand, hvor han har ansvaret for logistik og indsamling og produktion af mælk.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

Fonterras topchef Theo Spierings forklarer, at nyudnævnelsen skal give koncernen flere muligheder og større kontrol over driften.

”En af vores topprioriteter er at optimere vores globale ingrediensforretning og drift, så vi bedre kan styre prisvolatilitet og øge værdien, samtidig med at vi holder fokus på fødevaresikkerhed og –kvalitet og vores kunders behov,” udtaler Theo Spierings i meddelelsen. Han tilføjer:

”I hans nye stilling vil Robert få ansvaret for vores globale mælkeproduktionskapacitet. Selvom vores drift fortsat primært vil være baseret i New Zealand og vores primære ansvar er overfor vores new zealandske mælkebønder, så er det vigtigt, at have flere muligheder i forhold til hvilke produkter, vi fremstiller, og hvor vi fremstiller dem til at komplementere vores mælk fra New Zealand.”

Robert Spurway indtræder i den nye stilling d. 1. august og han bliver en del af koncernledelsen i Fonterra, fremgår det af pressemeddelelsen.

Giganter nedtrapper samarbejde

Arla-rival må igen sælge til Kina

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter