Nyt håb for bornholmsk slagteri: Lukningsfrist udskudt

Parterne i Danish Crown-konflikten på Bornholm er blevet enige om at give forhandlingerne endnu et skud.
Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel
AF RITZAU

Det er fortsat uvist, om 190 Danish Crown-medarbejdere på det lukningstruede slagteri på Bornholm kan beholde deres job.

Søndag aften blev parterne, slagteriarbejdernes fagforening, NNF, og DI, enige om at tage en timeout i forhandlingerne og give redningsforsøget endnu et skud.

Administrerende direktør for Danish Crown Pork, Jesper Friis, siger til Ritzau, at timeouten skyldes, at der under forhandlingerne er opstået nogle ekstra muligheder, som der er behov for at sondere.

"Det afgørende må være, at vi er helt sikre på at have udtømt samtlige muligheder for at redde de 190 arbejdspladser i ø-samfundet, og hvis der er dukket nye muligheder op, så skal der selvfølgelig være tid til at analysere til bunds, om det kan gøre en forskel."

Præcis hvor længe forhandlingsperioden forlænges, er usikkert, men Danish Crown forventer at have en endelig udmelding klar inden for få dage.

"Vi er helt bekendt med, at det forlænger usikkerheden for medarbejderne på Bornholm, men hvis det betyder, at arbejdspladsen kan reddes, så er det trods alt det bedste valg lige nu," siger Jesper Friis.

Tirsdag aften brød forhandlingerne om slagteriets fremtid sammen, og Danish Crown oplyste, at slagteriets dage er talte, hvis ikke NNF bøjer af inden mandag morgen klokken ni. Den frist er altså nu forlænget.

Danish Crown har hidtil truet arbejderne med lukning, hvis ikke de går otte procent ned i løn.

Onsdag valgte de 190 slagteriarbejdere at nedlægge arbejdet i protest, fordi ledelsen orienterede pressen om ultimatummet, før de selv fik besked.

I månedsvis har Bornholms Regionskommune, øens landmænd og slagteriarbejderne kæmpet med næb og kløer for at holde liv i slagteriet, der er en af øens største private arbejdspladser.

Danish Crown lukker for Bornholm-debat

Danish Crown afviser trusler om lukninger af slagterier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter