"Det betyder alt, at vi overlever"
Ansatte i den karakteristiske hvide slagteruniform med tilhørende træsko løber hen over pladsen, mens de mange lastbiler forsøger at finde sig til rette mellem hinanden. Dagens forsyning er ved at blive leveret.
Der er travlt denne morgen, hvor FødevareWatch besøger Bornholms slagteri, som er placeret på havnen i hovedbyen Rønne. Og travlt har der været, siden slagteriet blev grundlagt tilbage i 1891, men på mandag kan bygningerne og de mange maskiner komme til at stå som et gravmonument over, hvad der var engang.
Hvis ikke de ansatte og Fødevareforbundet NNF accepterer Danish Crowns udspil om en lønnedgang på 8 pct., vil slagteriet blive lukket. Og det vil i så fald være kulminationen på fem måneder med konflikt, brudte forhandlinger og falske forhåbninger for slagteriets 190 medarbejdere, som hverken har kunnet gøre til eller fra.
”Det værste er helt klart at være på pinebænken. Det der med at følge forhandlingerne, som alligevel hele tiden falder på gulvet, det er så sindssygt hårdt,” siger 38-årige Brit Kofod Dahl, indfødt bornholmer, som har arbejdet på slagteriet siden 2000.
Hun har taget en pause i sit arbejde for at fortælle om situationen.
Løn, løn, løn
Brit og de øvrige slagteriansatte fik kendskab til lukningstruslen 16. januar, da direktøren for Danish Crowns svinedivision DC Pork, Jesper Friis, kom til øen.
Her meddelte han, at de ansatte i samarbejde med Danish Crown skulle finde besparelser for ca. 25 mio. kr. årligt.
”Jesper Friis lagde op til, at en lønnedgang skulle være en del af den samlede besparelse, men kun en del,” fortæller Brit Kofod Dahl.
Senere, i takt med afslagene på de mange forslag, fandt de ansatte dog ud af, at ledelsen stort set kun var interesseret i at finde pengene via en lønnedgang. Og i den seneste tid har de ansattes tillid til koncernledelsen kunne ligge på et meget lille sted, forklarer Brit Kofod Dahl.
”Jeg tænker, at det er en børnehave. Det handler jo kun om løn. Løn, løn, løn. Hvis ikke vi vil ned i løn, er der ikke noget at snakke om. Og det kalder jeg sgu ikke forhandling, som ledelsen så flot snakker om i medierne. Der er ikke noget samarbejde over det her,” siger hun.
”Jeg er kommet der til, hvor jeg ikke vil give mig mere for deres skyld. Så vil jeg hellere på dagpenge.”
Vil sende chok gennem samfundet
Hvis slagteriet bliver dømt til endegyldig lukning, vil det sende chokbølger igennem hele det bornholmske samfund, som inden for nær fremtid kommer i akut bekneb for arbejdspladser til de ufaglærte slagteriansatte.
Men også for den enkelte ansatte kan det få store konsekvenser.
”For mig betyder det alt, at vi overlever. Det er der ingen tvivl om. Vi går jo alle på arbejde for at tjene penge. Jeg er alenemor til to piger på 11 og 12 år. Så der er jo to konfirmationer på vej. De er svære at spare op til, hvis jeg er på dagpenge. Og så må jeg sige, at jeg er glad for, at vi kom til Thailand forrige år, for det kommer vi ikke foreløbig. Jeg sidder med en ny bil. Kan jeg beholde den? Vi kan jo godt klare os med cykler og bus, men det kommer da til at gøre ondt,” siger Brit Kofod Dahl.
Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt
For at gøre ondt værre arbejder hendes kæreste, Bjarne Holm, også på slagteriet. Og de er begge indstillet på, at parret i fremtiden kan komme til at leve på andre vilkår end nu.
”Det er hårdt, når vi er to, der risikerer at miste jobbet. Noget af det første, jeg gjorde, da vi fik beskeden om den mulige lukning, var at undersøge, om jeg kunne beholde hus og bil, hvis jeg kom på dagpenge. Det kan godt lade sig gøre, men der bliver ikke det samme økonomiske rum som nu,” siger han.
”Men det er værste er, at vi ikke kommer til at kunne hjælpe hinanden økonomisk, fordi vi begge er udsat. Det er hårdt at tænke på,” tilføjer Bjarne Holm.
Fraflytning kommer ikke på tale
Hos Bornholms Regionskommune fortæller analysekonsulent Kristian Pihl, at en lukning af øens slagteri uundgåeligt vil tvinge nogle af de fyrede til at flytte fra øen.
Men inden den endelige beslutning er truffet af koncernledelsen i Danish Crown, har nogle af de slagteriansatte allerede pakket kufferten.
”En af min tætte kolleger på slagteriet har lige sat sit hus til salg. Når han får det solgt, er han flyttet. Han gider ikke det her mere,” siger Bjarne Holm om situationen på øen.
Tanken om at forlade øen har givetvis strejfet de fleste på slagteriet, men for Brit Kofod Dahl er det ikke en mulighed. Hun vil blive på øen, hvor hun er født og opvokset.
”Det er slet ikke et emne at forlade Bornholm og Rønne. Vi bor lige i nabogaden fra slagteriet, og børnene går i skole fem minutter herfra. Vi har det hele inden for rækkevidde, og det er jo så dejligt. Jeg kan også godt lide, at børnene er i deres nærmiljø. De bor tæt på skolen, på deres fritidsinteresser, og deres far bor ti minutter væk. Det kan man jo ikke bare rive op,” siger hun og tilføjer, at den lange transporttid til fastlandet gør, at det heller ikke er en mulighed at pendle.
I tilfælde af en lukning af slagteriet vil fællestillidsmand Thomas Hansen få ansvaret for slagteriets jobbank, der skal forsøge at hjælpe de ansatte videre. Det vil sikre ham job i yderligere et halvt år, anslår han.
Herefter vil han være fritstillet, men heller ikke for Thomas Hansen er det et tema at flytte fra øen.
”Jeg har tre delebørn, som går i skole her, og min kæreste har to børn. Så det kan ikke blive aktuelt,” siger han til FødevareWatch.
Skal tro på nyt job
Bornholm er i forvejen ramt af relativt stor arbejdsløshed, og regionskommunen har meldt ud, at det bliver umuligt at finde nye arbejdspladser til de godt 200 slagteriarbejdere.
”Det er ikke sjovt at se sin fødeø gå i forfald på den måde. Men personligt tror jeg på, at jeg nok skal finde noget nyt at lave. Det skal man jo tro på. Så kan det måske blive noget aftenarbejde eller en anden løsning, men sådan må det jo bare være,” siger Bjarne Holm.
Han har tidligere oplevet nedskæringer på øen, da han for år tilbage mistede jobbet som chauffør for Hjem-Is. Det fik ham til at søge mod slagteriet.
Mens Bjarne Holm er indstillet på om nødvendigt at tage aftenarbejde, er situationen anderledes kompliceret for Brit Kofod Dahl, som har to piger at se efter. Det hensyn betyder, at hun ikke har mulighed for at arbejde om aftenen, men alligevel er hun optimistisk med hensyn til at finde noget andet.
”Jeg bliver nødt til at tro på, at der er andet arbejde til mig. Der skal der bare være. Jeg er 38 år, og jeg kan ikke gå uden job resten af livet. Det kan man jo ikke leve med.”
For Brit og de øvrige slagteriansatte er der nu kun at se frem mod på mandag, hvor den endelig afgørelse bliver truffet.
Interviews og reportage til denne artikel er lavet i april. Artiklen er siden opdateret med fakta fra sagen.
Danish Crown overvejer nyt lønsystem
