Danish Crown lukker for Bornholm-debat

Lukker Danish Crown sit slagteri i Bornholm eller ej?
Spørgsmålet har fyldt godt i stort set alle landets medier, og både Danish Crown, slagteriets ansatte og tillidsmand har været ude og skyde med skarpt.
Men nu skal der være stilhed om situationen. I hvert fald i offentligheden. Det skriver kødkoncernen i en meddelelse.
"Der har her til formiddag (fredag, red.) været afholdt møde mellem tillidsrepræsentanter, fabrikschefer og ledelsen i Danish Crown om situationen på slagteriet i Rønne. I forlængelse af mødet opfordrer alle parter til, at situationen for slagteriet frem til tidsfristen mandag morgen drøftes internt mellem parterne," skriver Danish Crown.
Danish Crown har givet Fødevareforbundet NNF og slagteriets ansatte en frist til på mandag, hvor de skal acceptere en lønnedgang. Ellers vil slagteriet blive lukket.
FødevareWatch erfarer, at parterne fredag eftermiddag ikke er i dialog om at genoptage forhandlingerne.
Danish Crown afviser trusler om lukninger af slagterier