FødevareWatch

NNF: "Det er ufatteligt trist"

Fødevareforbundet vil ikke gå med til lokal lønnedgang på Bornholm, og dermed er situationen om det yderst lukningstruede Danish Crown-slagteri låst helt fast.

Foto: POLFOTO

Selvom ledelsen på Danish Crown har givet medarbejderne til mandag klokken ni til acceptere mindre i lønningsposen mod at redde slagteriet i Rønne, så skal ledelsen ikke regne med at høre fra de ansattes fagforening NNF.

"Vi har et samarbejdsudvalg fra Bornholm, som enstemmigt har sagt, at de ikke vil gå med til at forringe overenskomsten lokalt på Bornholm. Det må vi formode, at de holder fast i," siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF, til Ritzau.

Han kalder situationen for "ufattelig trist".

"Vi har svært ved at se, at Danish Crown kan ændre den beslutning, de har truffet, om at lukke slagteriet. Den beslutning må de danske andelshavere, landmændene, og ledelsen i Danish Crown jo tage på sig," siger han.

Danish Crown har meldt ud, at slagteriet i Rønne lukker, og at 190 arbejdspladser går tabt, fordi de ansatte ikke vil gå ned i løn.

I fagforeningen står man fast på, at der er en fælles overenskomst, som gælder for alle de danske slagterier, og at det derfor ikke skal være muligt for Danish Crowns ledelse at presse en dårligere aftale igennem for de bornholmske ansatte.

"Det princip har vi meget svært ved at fravige med en arbejdsgiver som Danish Crown, som med trusler om lukning vil forsøge at overtale en masse medarbejdere til at gå ned i løn," siger Jim Jensen.

En halv øre per kilo

På spørgsmålet om, det trods alt ikke er bedre for de bornholmske slagteriarbejdere at gå ned i løn, hvis de kan bevare deres job, siger fagforeningsmanden:

"Man kan spørge ejerne af Danish Crown, som har 58 milliarder kroner i omsætning og et overskud på 1,5 milliard kroner, hvorfor de ikke kan bruge fem millioner kroner for at holde Bornholm i gang," siger Jim Jensen.

De fem millioner kroner er det beløb, som lønnedgangen for de ansatte ifølge fagforeningen vil give Danish Crown i kassen.

"Det er en under en halv øre per kilo svinekød fra Danish Crown. Det kan hr og fru Jensen jo huske på, når de hiver et Danish Crown-produkt op af køledisken," siger Jim Jensen.

I går aften mødtes Fødevareforbundet NNF med repræsentanter for Danish Crowns ledelse og arbejdsgiverorganisationen DI, for at se om, der kunne lægges en redningsplan for slagteriet. Men efter mødet meddelte Danish Crown, at slagteriet nu står til lukning.

Bornholms slagteri dømt til lukning

NNF: Bornholm-ansatte afviser lønnedgang

 

Mere fra FødevareWatch

Daloon klar til langt sejt træk på indtjeningen

Der er for første gang i flere år overskud i forårsrulleselskabet. Nu skal der fokus på at skabe mere værdi og erobre marked indenfor blandt andet foodservice, lyder meldingen fra Daloon-direktør.

Palsgaard får lov til at fyre med LPG

En række virksomheder har ansøgt Miljøstyrelsen om lov til at bruge andre energiformer i deres produktion. Styrelsen har nikket til ingrediensvirksomhedens Palsgaards ansøgning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier