Forskning kan sikre friske danske jordbær året rundt

Slut med at vente på danske jordbær igennem en langtrukken vinter. Forskere har fundet en metode, der holder den populære sommerfrugt i live året rundt uden nedfrysning.
Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Det er lykkedes svenske forskere at udvikle teknologi, der  kan holde liv i frugt og grøntsager året rundt uden kunstige tilsætningsstoffer eller nedfrysning.

Konsekvensen er, at danskere om få år kan hente friske lokalt dyrkede grøntsager midt om vinteren, skriver Lunds Universitet, som nu har patenteret metoden, skriver Ingeniøren.

Ved at give fugt og grønt stød og tilføre dem stoffet trehalose kan svenske forskere holde grøntsagerne og frugt intakte og friske efter nedfrysning.

”Problemet med nedfrysning er, at grøntsagen kollapser, når den bliver optøet. Vi holder cellerne i live uden tilsætningsstoffer, så grøntsagerne er friske efter optøning,” siger Frederico Gomez, fødevareforsker ved Lunds Universitet, ifølge Ingeniøren.

Det forskerne gør, er at tilføre frugten det frysebeskyttende stof, trehalose, der er udbredt i naturen.

Stoffet findes blandt andet i gær til bagning og i visse insekter, svampe og græssorter som beskyttelse mod vinterkulden. Trehalose forhindrer iskrystaller i at sprænge cellerne under nedfrysning, som det ellers er tilfældet, når man lægger salat eller frugt i fryseren.

Indtil videre er metoden med succes blevet anvendt på spinat og pastinak, og også for jordbær er der lovende resultater.

Forskerne arbejder nu på at bygge et pilotanlæg, som kan anvendes i langt større skala.

Første danske jordbær klar i påsken

Frugtingredienser i forrygende europæisk vækst

Fødevarevirksomheder søger inspiration hos studerende 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter