En række økologiske mælkeproducenter vælger for øjeblikket at lægge om til konventionel produktion, fordi pengene er bedre i den traditionelle form for produktion, samt at mælkeproduktionen fra nytår gives helt fri, når de europæiske mælkekvoter gives fri.

I mandagens udgave af Berlingske beklager direktør i Thise Mejeri, Poul Pedersen, at hver ottende af de økologiske mælkeleverandører fra årsskiftet har fravalgt den økologiske produktion, og dermed kan det blive svært at opretholde den nuværende produktion.

Hos Arla, der i dag har 287 økologiske producenter, har 13 landmænd ifølge avisen valgt at ændre produktionen fra nytår, men ifølge pressechef Theis Brøgger får det ikke den store betydning.

”Det påvirker ikke forretningen endnu, at der er nogle landmænd, som vælger at lægge om fra økologisk til konventionelt. I forhold til de mængder, som vi arbejder med, er det ikke problematisk. Vi konstaterer, at det foregår, og tager det indtil videre roligt,” siger han til FødevareWatch.

Landsforening: Der skal gøres mere for mælkeproducenterne

Hovedårsagen til, at Arla ikke umiddelbart bliver ramt på produktionen, er, at mejerikoncernen i dag får leveret for meget økologisk mælk fra landmænd i Danmark og Sverige.

Når mælken ikke kan afsættes til forbrugere, indgår den i de produkter, som mejerikoncernen ellers producerer. Det betyder ifølge Theis Brøgger, at Arla stadig afregner økologerne for mælken, men ikke tjener helt så mange øre per liter, som ellers budgetteret.

”I det omfang, at vi har for meget økologisk mælk i forhold til, hvad forbrugerne ønsker at aftage, bruger vi mælken i vores normale produkter, og deri ligger der så et tab, fordi landmanden stadig skal afregnes til den aftalte økologiske pris,” siger Theis Brøgger.

Udenlandsk økovækst

Den stagnerende eller måske nærmere stabiliserede efterspørgsel på økologiske produkter i Danmark har ikke alene haft effekt for de økologiske landmænd, som kan se en fordel i at rykke produktionen i retning af flere sprøjtegifte.

Den har gennem længere tid også betydet, at Arla ikke tager nye økologiske leverandører ind. 

I verdens største økologiske mejeri, en titel som Arla også besidder, ser man den fremtidige vækst på det økologiske felt komme fra eksportmarkederne, og især i Tyskland og Kina vil mejerkoncernen forsøge at få fodfæste gennem særskilte økologiske brands.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

”Skal der komme en vækst i afsætningen af økologiske produkter, så tror vi på, at den kommer uden for Danmark. Det danske marked har mere eller mindre ramt det niveau, som danskerne er villige til at aftage og betale for,” siger Theis Brøgger og tilføjer:

”Det, som skal drive en udvidelse af økologien i Danmark, er eksporten, og der arbejder vi meget med både Tyskland og Kina, hvor vi forsøger at etablere nogle mærkevarer, som kan gøre, at vi kan sælge de økologiske varer til en god pris.”

Strider mod 2020-plan

At produktionen af økologisk mælk må ventes at gå tilbage i det kommende år, står lidt i kontrast til regeringens 2020-målsætning på det økologiske område, hvor man blandt andet sigter mod, at 60 pct. af fødevarerne i offentlige køkkener skal være økologisk. Et andet punkt handler om, at det regeringen inden 2020 vil have fordoblet det økologiske areal, men også det mål kan blive svært at nå, hvis antallet af økologiske landmand går tilbage.

Osteproducenter vinder på Kinas pizza-appetit

Økolandmænd går tilbage til til konventionelt

Industriens fyrtårne i kinesisk offensiv