Lukningen af Danish Crown i Faaborg - fortalt indefra
16. januar 2014 - Kl. 5.00
Det er meget blandede følelser, der kører rundt i kroppen på Jimmy Andersen denne morgen.
Hemmeligheden, han har båret på i en måned, skal om få timer deles med resten af verden. På et stort møde senere i dag vil det blive offentliggjort, at slagteriet skal lukke, og han og kollegerne vil om kort tid stå uden job.
Det bliver forfærdeligt at se kollegerne få beskeden, men han kan snart ikke holde ud at gå med det alene længere, og derfor ser han også frem til, at beskeden bliver givet.
Som slagteriets fællestillidsmand blev han 18. december indkaldt til møde på hovedkontoret i Randers. Her fortalte Jesper Friis, direktør for DC Pork, at der skal spares penge i koncernen, og at det er slagteriet i Faaborg, der skal indstilles til lukning.
Beskeden kom fuldstændig bag på Jimmy. Han havde tænkt, at Faaborg kunne blive ramt, men ikke i hans vildeste fantasi var en total lukning realistisk. Der er trods alt tale om 470 medarbejdere. Mødet sluttede med, at han fik besked på at holde helt tæt med nyheden.
”Tak for den julegave,” tænkte han og vendte bilen hjem mod Faaborg.
På vejen mod Sydfyn prøvede Jimmy at begribe, hvad han lige havde fået fortalt. Han havde trods alt været på slagteriet, siden han fyldte 30 år. Og som 49-årig og ufaglært ville det nok ikke blive nemt at få et nyt job på Fyn, hvor der de senere år er blevet lukket store industriarbejdspladser på stribe. Lindøværftet, Dalum Papir og Odense Slagteri er bare nogle af dem.
Han skubbede tanken fra sig og gjorde op med sig selv, at han selvfølgelig ville holde helt tæt. Ingen på arbejdet måtte vide noget, og der var heller ingen grund til at sige det hjemme.
Jimmy havde derfor først i går – efter at have gået med det knap en måned - fortalt sin kone, hvad alle ville få at vide senere i dag. At han og de andre på slagteriet snart ville være arbejdsløse. Hun var ikke blevet glad og havde bebrejdet ham for at holde på det, men han syntes ikke, hun skulle blandes ind i det, og slet ikke op til jul.
Kl. 5.50
Der flyver mange tanker igennem hovedet på slagteriarbejder Jens Hansen, da han tager den korte tur fra hjemmet i Faaborg til slagteriet på byens havn, hvor han og resten af slagteriets ansatte er indkaldt til kl. 13 i kantinen.
Jens’ 14 år i Danish Crown er rigeligt til at vide, at den slags møder er alvor. Han har flere gange stået oppe i kantinen og hørt om nedskæringer, og sågar lukninger, andre steder i koncernen, så de fleste tanker går i den retning. Men hans fornemmelse er god.
Så sent som i går holdt han et positivt møde med slagteriets driftsleder. De havde skaffet en stor kunde, den anden på få uger, så nu skulle produktionen på slagteriet øges. Nogen havde snakket om 100 ekstra ton om ugen.
Hjemme fortalte han sin kone de gode nyheder, men også om fællesmødet i kantinen. Hun bed mest mærke i det sidste, men Jens beroligede hende.
”Alt skal nok gå fint. Der kommer ikke fyringer hos os,” havde han sagt.
Da han kører sit kort gennem censoren og går ind bag jernporten på slagteriet, slår det ham, at det også kan være en positiv nyhed, der kommer i dag. En sammenlægning med naboen Tulip, der også er ejet af Danish Crown, ville være oplagt. I forvejen delte de to selskaber kantine, og rigtig mange af de ansatte kendte hinanden godt.
Kl. 10.30
28 afdelinger. Så mange har Anne Villemoes været med til at lukke, siden hun for lidt mere end otte år siden forlod København til fordel for Randers og jobbet som kommunikationsdirektør i Danish Crown. Så på godt og ondt har hun en vis erfaring i den her slags situationer.
I morges blev der holdt ekstraordinært bestyrelsesmøde i datterselskabet Tulip. Her blev det endeligt vedtaget, at fabrikken i Faaborg skal lukkes, mens dele af produktionen flyttes til Aalborg. Nu er turen kommet til et lignende møde for bestyrelsen i Danish Crown, hvor Anne er med.
De to møder skal holdes forskudt, fordi der er overlap i selskabernes bestyrelser. Danish Crowns formand, Erik Bredholt, er en af dem, der sidder med begge steder. Gårdejerne Peder Philipp og Erik Larsen er de to øvrige.
Kjeld Johannesen, øverste direktør i Danish Crown, er kommet direkte til mødet med et fly fra Asien.
Bestyrelsen diskuterer i to timer frem og tilbage om, hvad der er det rigtige at gøre. Det ender med en strategiplan, som senest i 2016 betyder en lukning af fabrikken i Faaborg. Desuden bliver det vedtaget, at der skal skæres yderligere 350 ansatte i Skærbæk og på Bornholm i løbet af den kommende tid.
Anne er godt klar over, at det ikke er muligt at få det til at fremstå som en positiv historie for pressen, så da hun skriver pressemeddelelsen færdig, er hendes hovedfokus, at de ansatte, der snart står uden job, bliver orienteret ordentligt.
Kl. 12.00
Dagen har været præget af massiv snak om det kommende møde, og mange af de andre har spurgt Jimmy Andersen, om han ved noget. Det ved de jo, at han som fællestillidsmand gør, men han har sagt til dem alle, at de må vente til mødet. Jimmy vil ikke være den, der viderebringer nyheden. Det må ledelsen selv klare.
Der skal også holdes møder på de andre Danish Crown-slagterier kl. 13, så folk har tilsyneladende den tanke, at Faaborg ikke er specielt udsat. Det er i løbet af dagen blevet nævnt flere gange, at slagteriet er det i hele koncernen, som har størst indtjening pr. medarbejder. Det må da betyde, at der ikke kommer fyringer her.
Jimmy glæder sig over, at der nu kun er en time til mødet.
Kl. 12.55
Et ukendt nummer tikker ind på displayet hos Christian Thygesen, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune. Han tager telefonen, og personen i den anden ende præsenterer sig som Søren Eriksen, produktionsdirektør i Danish Crown.
Borgmesteren synker en klump.
Han har aldrig tidligere talt med Søren Eriksen, men på borgmesterkontoret i Ringe er det ikke opkald fra ledelsen i Danish Crown, der står øverst på ønskelisten. Alle ved jo, at koncernens slagterier, også det i Faaborg, er potentielt lukningstruede.
Søren Eriksen når hurtigt til sagen. Han er på vej mod Faaborg, og om få minutter vil byens slagteriarbejdere få at vide, at deres arbejdsplads står foran en lukning. Det samme gælder naboerne hos Tulip.
Christian lægger røret på og puster ud. Det her var den sidste melding, han havde håbet på.
”Hvad gør vi nu?,” når han at tænke, og så ringer telefonen igen. Det er TV2 Fyn.
Kl. 13.00
”Nå, lad os så høre, hvad de har at sige,” tænker Jens Hansen, da han forlader lageret og krydser den korte gård på vejen over mod kantinen. Fra alle slagteriets bygninger vælter det ud med hvidklædte kolleger.
Jens får øje på et ansigt, han ikke har set længe. Det er slagteriets tidligere fabrikschef Kurt Tornbjerg Pedersen, der er på vej ud af kontorbygningens hoveddør.
”Hvad fanden laver han her?”
Kurt T., som han kaldes i Faaborg, forlod slagteriet sidste år for at blive underdirektør i Danish Crown. Nu har han altså taget turen fra hovedkontoret i Randers for at deltage i mødet. Hans tilstedeværelse giver Jens en dårlig fornemmelse.
Oppe i kantinen finder folk hurtigt en plads, og der er en usædvanlig stilhed. Jens kigger rundt og får øje på hele kontorpersonalet. De plejer ikke at være med ved den her slags møder.
Inden Jens når at tænke videre, bliver han afbrudt af Kurt T., der tager ordet. Den tidligere fabrikschef står med ansigtet mod den kridhvide forsamling. Ved siden af ham står den nuværende fabrikschef, Ole Lyngesen, og Jimmy Andersen.
Kurt T. starter med at fortælle om alt det gode, han oplevede, da han selv var i Faaborg, men laver hurtigt en overgang. Selvom det går godt i Faaborg, kan Danish Crown hente store besparelser ved at flytte produktionen til Tyskland, og det kan man ikke længere sidde overhørigt.
”Faaborg Slagteri er indstillet til lukning.”
Jens hører ordene, men forstår dem ikke. Rundt om ham sidder de andre og kigger målløst på hinanden. Længe er der helt stille i lokalet.
”Hvad sker der med Tulip?” Jens bliver næsten overrasket, da ordene flyver ud af munden på ham.
Nogle af de Tulip-ansatte er blevet hængende i den fælles kantine efter frokost. Sikkert af nysgerrighed. Deres tillidsmand træder frem og fortæller, at de også skal have møde. Nu. Tulip-folkene rejser sig og ser chokerede ud, da de forlader lokalet. Kort tid efter, et andet sted i bygningen, får de at vide, at deres arbejdsplads også snart er fortid.
Situationen er absurd, og selvom mødet næsten varer en time, registrerer Jens ikke mere af, hvad der bliver sagt.
Kl. 14.00
Med 16 dage under bæltet som borgmester er næsten alle politiske udfordringer nye og uvante for Christian Thygesen. Men den her situation er ikke så meget politik, som den er ren krisestyring. Og her er han på hjemmebane.
Da Lehman Brothers krakkede 15. september 2008 og sendte chokbølger igennem hele den finansielle verden, så Faaborg-Midtfyns borgmester til fra forreste parket. Han arbejdede på det tidspunkt i den finansielle sektor i New York og havde kontor i krisens epicenter, Wall Street.
Som ansvarlig for en række investeringer i sit selskab fik han pludselig travlt, da alt omkring ham faldt sammen, og han skulle forsøge at redde stumperne af værdi. Pres havde han altså oplevet i rigt mål, og derfor ved han, hvad det nu handler om. Han må ikke gå i panik.
Imellem samtalerne med journalister får han arrangeret et krisemøde med kommunaldirektionen. Chefen for kommunens jobcenter er også med. Det er trods alt en af kommunens største arbejdspladser, der er på vej mod dybet.
Kl. 15.00
Siden pressen lige før fællesmødet kl. 13 har fået besked om lukningen, er landets medier valfartet til Faaborg. Jimmy Andersen er blevet kimet ned, på arbejdstelefonen og sin private, men har besluttet ikke at snakke med pressen, inden aftenholdet har været til møde for at modtage beskeden.
Mødet med aftenholdet er meget kort, for de har selvfølgelig set det hele i medierne. Så efter et kvarters snak nedlægger de arbejdet og går hjem igen.
På vej ud bemærker Jimmy, at Søren Eriksen, produktionsdirektøren i DC Pork, er kommet til Faaborg og nu taler med pressen. ”Gad vide, om han fortæller dem, at han på et møde i september sagde, at han ikke kunne forestille sig, at vi var lukningstruede,” tænker Jimmy. Blot tre måneder efter den besked var dommen faldet over slagteriet.
Udenfor møder han den sultne presse.
”Hvad gør I nu? Hvorfor gør I det?,” spørger den ene journalist efter den anden. Jimmy har svært ved at svare noget fornuftigt, for han har ikke noget overblik. Alligevel står han i flere timer og svarer velvilligt på de mange, enslydende spørgsmål.
Kl. 15.30
Siden pressemeddelelsen blev sendt ud lige efter kl. 13, har Anne Villemoes modtaget 80 opkald fra journalister. Hendes fornemste opgave er at svare nøjagtigt og tydeligt på alt, for medierne må ikke lave deres historier på baggrund af myter og løse rygter. Så løber det løbsk.
Men nogle aviser har alligevel - helt som forventet - skrevet historien om, at Danish Crown har et overskud på 2 mia. kr., og fyringerne fremstår derfor som grådighed fra selskabets side. Det irriterer Anne. Da Danish Crown er et andelsselskab går næsten hele overskuddet tilbage til ejerne, som skal betale deres regninger med pengene.
”De får det til at lyde, som om vi har 2 mia. liggende i et pengeskab,” tænker hun.
Kl. 17.30
På hospitalet i Svendborg ser borgmester Christian Thygesen ned på sit ben. Lige i dag havde han gerne været fri for en knæoperation, men nu skal det bare overstås.
Dagens begivenheder løber igennem hovedet på ham. Opkaldet fra Søren Eriksen, chokket, møderne. Han læner sig tilbage i sengen. Det her har klart været den vildeste og værste dag på jobbet hidtil.
En time senere er operationen færdig, og Christian tænder sin telefon. Efter blot få minutter med liv i mobilen er der bud efter ham. Endnu en journalist.
Kl. 23.00
Det er efterhånden mange timer siden, slagteriarbejder Jens Hansen gik fra mødet i kantinen og fik kæmpet sig vej gennem de mange journalister, som prøvede at få kommentarer. Men hjemme i huset i Faaborg er realiteterne stadig ikke for alvor sunket ind.
Senest i 2016 står han uden job, det er sikkert, men hvornår, de begynder at skære, er der ikke blevet sagt noget om. I princippet kan det være slut lige om lidt. Jens mærker et stik af vrede over ledelsen på slagteriet. ”Hvorfor har de ikke kæmpet mere for os?,” tænker han, men indser hurtigt, at beslutningen jo er truffet på øverste sted i Randers. Den må have været længe undervejs.
Han har snakket det igennem med sin kone og to børn, men det er endnu så tæt på, at han ikke har lyst til at tænke på sin egen fremtid. Derfor snakker de mest om, hvilke konsekvenser det vil få for byen og regionen, som i forvejen er hårdt ramt.
Kl. 02.00
Anne Villemoes har siddet foran computeren og arbejdet, siden hun for nogle timer siden vendte hjem fra kontoret i Randers. Hun har først nu fået tid til at tjekke dagens mediebillede.
Ordet ”struktur” indgår i mange af de overskrifter, hun ser igennem, og det er vigtigt. Der er mange følelser på spil sådan en dag, og det med at lukke en fabrik vil aldrig blive populært. Men det ser ud til, at de er kommet igennem med budskabet om, at lukningen i Faaborg er en del af en større, nødvendig strategi.
Hun har været i gang i 21 timer, men dagen er ikke slut, for Danish Crown kommer til at fylde i medierne igen i morgen. Det ved hun, og derfor har hun stadig ting at forberede.
Denne artikel er udarbejdet på baggrund af interviews med Jimmy Andersen, fællestillidsmand på Danish Crown Faaborg, Jens Hansen, slagteriarbejder på Danish Crown Faaborg, Christian Thygesen, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, og Anne Villemoes, kommunikationsdirektør i Danish Crown.
Artiklen er et udtryk for, hvordan de interviewede personer oplevede dagen.
En måned efter beskeden om lukningen af Danish Crown i Faaborg oplevede afdelingen en øget efterspørgsel. Det betød, at man måtte ud og ansætte 25 nye folk. Den stigende efterspørgsel ændrer dog ikke planerne om at lukke afdelingen, oplyser Danish Crowns hovedkontor.
Intern kritik overrasker Danish Crown
