The Whole Company lander bedste resultat siden 2005

Fødevarekoncernen The Whole Company, der bl.a. står bag Fredsted The og Castus, øger indtjeningen og præsenterer et nettoresultat for 2013 på mere end 8 mio. kr.

Moderselskabet bag te-producenten Fredsted The og frugtpålæg-producenten Castus har leveret et positivt regnskab med fremgang på både bundlinje og antallet af ansatte.

Resultatopgørelsen i koncernen The Whole Company viser for 2013 et samlet overskud på 8,169 mio. kr. mod 5,291 mio. kr. sidste år. Antallet af ansatte i koncernen er i det forgangne år vokset fra 88 til 92 ansatte.

Omkring halvdelen af forretningen i den Solrød Strand-baserede koncern stammer fra produktionen af frugtprodukter i Køge-virksomheden Castus, hvor man også producerer eddikeprodukter under varemærket Heidelberg.

Castus-direktør Henrik Winther-Olsen er også direktør og aktionær i moderselskabet The Whole Company, ligesom han også leder te-firmaet Fredsted The, der mest er kendt for sin kamillete.

I en regnskabsmeddelelse fra The Whole Company hedder det, at "ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende," og at resultatet levede op til de forventninger, man forud for 2013 havde til indtjeningen.

Mandag præsenterede Castus regnskabet for 2013, hvor resultatet lød på 4,7 mio. kr. Med henvisning til indsatsen uden for landets grænser i England og Skandinavien udtalte Henrik Winther-Olsen til FødevareWatch:

"Vi er meget tilfredse med regnskabet. Overskuddet er et resultat af, at vi er lykkedes med vores fokus på udlandet og effektiviseringer på vores fabrik."

Castus fordobler overskuddet

Danskerne spiser mindre frisk mad

Nestlé åbner kinesisk institut for fødevaresikkerhed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter