MadMarked hæver ambitionerne

MadMarked-konceptet, der aftager lokale varer og sælger dem fra mindre fødevarebutikker, opjusterer antallet af butikker, der skal åbnes. Tidligere ISO-direktør er medstifter.
Foto: PR
Foto: PR

Iværksætterprojektet MadMarked, der forsyner lokale borgere med lokale råvarer, har efter starten sidste år fået endnu mere blod på tanden. Nye butikker åbnes, og forventningen til antallet af nye butikker de kommende år opjusteres.

Det skriver Poltiken Søndag i en større feature om konceptet og dets stiftere, Birgitte Escherich, der har arbejdet i fødevarebranchen en række år, og den tidligere ISO-direktør Jesper Skibssted. 

Konceptet blev indledt med etablering af Præstø MadMarked i maj sidste år, og siden er der kommet en butik i Store Heddinge. I april åbner en butik på Skovsgaard Gods på Langeland og i maj gælder det Lysnæs på Sjælland.

”I starten forventede vi, at vi ville nå op på mellem 30 og 50 butikker på landsplan inden for fire år. Men efterhånden tror jeg på langt flere,” siger Birgitte Escherich til Politiken.

Vil have iværksættere frem

MadMarked skriver om sig selv på sin hjemmeside, at konceptet er en ny måde at handle og købe fødevarer: Lokale rene råvarer til lokale borgere på bæredygtig vis.

”Vi har en mission om at være med til at rydde op i den traditionelle føde-værdikæde. Det vil vi gøre ved at skabe et tæt samarbejde mellem landmanden, avleren, transporten, MadMarked og forbrugeren,” hedder det. Alt er økologisk eller biodynamisk.

Hvis man skal være indehaver af et MadMarked, skal købmanden bl.a. kunne drive et lille bageri og producere mad ud af de lokale råvarer, skriver Politiken. På hjemmesiden opfordrer firmaet også både avlere og potentielle iværksættere til at komme frem.

”Har du et spændende sted, en spændende baggrund eller kender til områder, hvor der kunne være speciel interesse for lokale fødevarer og alt det, vi står for, hører vi gerne fra dig. Hvis du selv kunne tænke dig at etablere et MadMarked, er vi her også for at hjælpe dig. Et MadMarked kan etableres på flere forskellige måder, men tager altid udgangspunkt i lokalområdet, hvorfra ildsjælene, finansieringen, kontakten til avlerne og relationen til kunderne findes. Derfor leder vi efter passionerede købmænd eller lignende, som er godt forbundne i lokalområdet,” skriver konceptets ledelse.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Hos MadMarked er der et fuldt dækkende hverdagssortiment af fødevarer. I sortimentet er der også et dagligt varierende udvalg af frisklavede blandede salater og ”take-away-venlige retter”. I mikrobageriet produceres der friskt brød hele dagen.

”Er du i dag producent af et eller flere af de produktområder, vi har i vores sortiment – eller gerne andre, hører vi meget gerne fra dig. På grund af måde, vi tænker på, kan vi sagtens arbejde med små producenter, og du behøver ikke nødvendigvis garantere, at du kan levere dine produkter i større mængder,” hedder det på hjemmesiden.

”Det er skidehårdt at være lille”

Hansens Flødeis: "Isafgiften gør grin med branchen"

Øllingegaard til detailhandlen: Giv os mere spillerum

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter