Isafgiften går helt tilbage til årene efter 2. verdenskrig og var frem til 1982 1,45 kr. pr. liter. I dag er den over fire gange så høj og blev i januar 2012 hævet til hidtil usete 6,61 kr. 

”At den stiger så markant på ét produkt er virkelig at gøre grin med en branche. Det er fint nok at have afgifter på et marked, men det skal være fair og ikke straffe et bestemt produkt uforholdsmæssigt hårdt,” siger salgsdirektør i Hansens Flødeis, Anders Eibye.

Nye afgifter, nye beregninger

Afgiften på konsumis står til at blive hævet igen d. 1. januar 2015 til 6,93 kr. pr. liter og i 2018 til 7,36 kr. Problemet er ikke kun at betale afgiften – det er i lige så høj grad at administrere kompleksiteten af de mange forskellige afgifter, som isproducenter skal betale på ingredienserne til det færdige produkt, forklarer adm. direktør i Premier Is, Mogens Jønck.   Og her er det de små selskaber, der kommer i klemme: 

”Der er pokkers til forskel på, om man er en stor virksomhed, som har folk siddende i hobetal til at regne på de her afgifter, og så det at være en mindre virksomhed, der skal håndtere det på egen hånd,” siger han.

Få flere nyheder om fødevarer - få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Da afgiften blev indført i 1947, var det som en udvidelse af den eksisterende beskatning af luksusvarer, som kom i 1922. Det politiske argument for isafgiften har fra at være en fiskal afgift ændret karakter de seneste år. I januar i år måtte daværende skatteminister Jonas Dahl (SF) give et skriftligt svar til Folketinget på, hvad formålet med konsum-is afgiften egentligt er. Spørgsmålet var indstillet af Venstre-medlem Anni Matthiesen, efter hun var blevet opmærksom på de økonomiske udfordringer, afgiften har for mindre isproducenter.

Sundheden er svær at få øje på

I svaret fra Jonas Dahl fremgår det, at ”afgiften i de senere år i højere grad også har fået et sundhedsfremmende formål,” med reference til VK-regeringens og DF’s ”Forårspakke” 2.0, hvor konsumafgiften blev sat op med 25 pct. pr. 1. januar 2010 i den forventning, at det ville have en gavnlig effekt på folkesundheden.

”De sundhedsmæssige forhold er ikke til at få øje på, når man laver en model, hvor kun udvalgte brancher lider overlast. I dag er afgifterne hæmmende for beskæftigelsen, og man bør kigge dem efter i sømmene og se mere på, hvordan vi i stedet skaber arbejdspladser,” siger Katrine Bredsdorff Bargisen, chefkonsulent i Vækstvilkår & Erhvervsjura hos Landbrug & Fødevarer.

Også hos Premier Is har direktør Mogens Jønck svært ved at se det sundhedsfremmende perspektiv i afgiften:

”Isafgiften er for høj og i min optik ikke relevant – fra et sundhedsperspektiv ser jeg ikke nogen grund til, at den er der. Den måde danskerne konsumerer is på er ikke i størrelser og dimensioner, der på nogen måde er usunde. Derfor anser jeg ikke det sundhedsmæssige perspektiv som værende troværdigt,” siger han og understreger, at Premier Is selvfølgelig betaler alle afgifterne uanset virksomhedens holdning til dem. 

Bryggerier: Afgiftsnedsættelse virker

Løgismose: Arla pumper mælkeprisen op

Øllingegaard til detailhandlen: Giv os mere spillerum