Danske Slagtermestre og NNF har indgået forlig

Det var en omgang i Forligsinstitutionen, der skulle til for at få Danske Slagtermestre og NNF til at mødes.
Foto: Esben Nielsen/ JP
Foto: Esben Nielsen/ JP
AF RITZAU

Danske Slagtermestre og Fødevareforbundet NNF er blevet enige om en ny overenskomst.

Forhandlingerne brød ellers sammen tidligere på ugen - men efter 13 timer i Forligsinstitutionen lykkedes det tidligt fredag morgen at samle enderne og indgå et forlig.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Det oplyser Danske Slagtermestre, der ikke har været begejstret for den linje, som er lagt af de store organisationer ved dette års overenskomstfornyelser:

"Det har virkelig været svært at nå frem til noget fornuftigt inden for den ramme, der er lagt, og de forbedringer, vi har fået, har desværre ikke været gratis," siger Danske Slagtermestres formand, Leif Wilson Laustsen.

Nu skal der stemmes

Der skal nu stemmes om overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Omkring 600.000 lønmodtagere skal frem til 7. april stemme om nye treårige overenskomster.

Flere fagforbund har siden urafstemningen startede 22. marts forsøgt at få medlemmerne til at afgive deres stemme.

Blandt andre har Dansk Metal sat gang i en kampagne med virksomhedsbesøg og telefonopringningerne til medlemmerne, så stemmeprocenten kommer op. Målet er, at mindst halvdelen af medlemmerne skal stemme.

Forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen siger, at det er vigtigt for medlemmerne, at man får en højere stemmeprocent. Jo flere der stemmer, desto større opbakning giver det overenskomsten og den danske model, mener Claus Jensen.

Forligsmanden offentliggør resultatet af urafstemningen 11. april 2013.

Danish Crown lukker slagterier på stribe

Danish Crown-topchef på vej ind i bankbestyrelse

"Danish Crown bruger lukningstrussel i forhandlinger"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Frieslandcampina er tilbage på sporet efter et udfordrende 2023. | Foto: Frieslandcampina/ Pr

Arla-rival vækster markant i første halvår

For abonnenter

Læs også