Sveriges største detailkæde vil trække sig fra Norge

ICA Gruppen, som er blandt nordens største detailkæder, har planer om at droppe sin urentable norske forretning. Væksten skal i stedet drives af de baltiske lande, samt kædens bankforretning.
Per Strömberg, CEO, ICA | Foto: ICA
Per Strömberg, CEO, ICA | Foto: ICA

Den svenske detailgigant ICA Gruppen AB er presset på det norske marked, hvor forretningen giver underskud, og landets konkurrencemyndigheder vil bremse en indkøbs- og distributionsaftale med NorgesGruppen.

Derfor overvejer ICA nu mulighederne for sin norske forretningen, og det mest sandsynlige udfald er, at man frasælger sine aktiviteter i nabolandet. Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

”Det absolut vigtigste problem, som vi er nødt til at finde en løsning på, er Norge,” siger koncernens adm. direktør Per Strömberg i et interview med mediet. Han vil dog ikke kommentere på, hvilke muligheder der pt. er i spil.

Men ICA overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan man skal forholde sig til en beslutning fra de norske konkurrencemyndigheder i den forgangne måned om at suspendere en indkøbs- og distributionsaftale mellem ICA og den norske detailgigant NorgesGruppen.

Exit er sandsynligt

Seniorstrateg ved Svenska Handelsbanken, Johan Sahlström, siger til Bloomberg, at et exit fra Norge gennem lukninger og frasælg nu er det mest sandsynlige udfald. En strategisk tilbagetrækning fra Norge vil koste ICA omkring 2,2 mia. svenske kroner (1,85 danske kroner), plus goodwill-nedskrivninger og andre omkostninger, estimerer seniorstrategen.

Den svenske detailkæde, som ejer 571 butikker i Norge og får 17 pct. af sin omsætning fra landet, vil i stedet vende sig mod de baltiske lande og sin bankforretning i fremtiden.

Adm. direktør Per Strömberg afslører, at man vil vækste sin bankforretning med 10 pct. årligt fremover. Herudover vil man åbne 15 nye detailbutikker i de baltiske lande og begynde at bevæge sig ind på markedet for onlinehandel med dagligvarer i årets tredje kvartal.

Stilstand og fald

I starten af marts aflagde ICA Gruppen regnskab for 2013, som viste nogenlunde stilstand i den globale omsætning, som gik fra 99,6 mia. SEK i 2012 til 99,46 mia. SEK. På bundlinjen var der dog markant fremgang at spore. I 2012 landede man 312 mio. SEK efter skat, mens det var øget til 1.424 mio. SEK i det seneste regnskabsår.

Kigger man på den norske forretning isoleret, er det dog tydeligt at se, hvor koncernens bekymringer stammer fra. Her er omsætningen faldet fra godt 19 mia. SEK i 2012 til 16,46 mia. SEK i 2013. Samtidig er bundlinjen faldet yderligere fra et underskud på 589 mio. SEK i 2012 til 691 mio. SEK i det seneste år.

Supermarkeder vil fylde hylderne med flere nyheder

Bilka skal være prøverum for nye fødevarer

Nu giver Irma mindre producenter unik chance

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter