Dansk bageri forhandler med Starbucks

Der er stor udenlandsk interesse for Kolding-bageriet Easyfood, som bl.a. er i samtaler med amerikanske Starbucks. ”Alt tyder på, at vi i 2014 kommer ind på de store markeder,” udtaler direktør.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Bagerivirksomheden Easyfood vil ud og spille med de store drenge.

Selskabet, som hører hjemme i Kolding, har netop indgået leveringsaftaler med den store tyske kaffeproducent Tchibo og OK/Q8-tankstationerne i Sverige. Desuden er selskabet i dialog med den amerikanske kaffegigant Starbucks om en lignende aftale.

”Vi bruger rigtig mange ressourcer på at få ordentlig hul på eksporten. Det skal lykkes, og vi kommer også tættere på, men det er gået langsommere, end vi forventede. Alt tyder dog på, at 2014 endelig bliver året, hvor vi kommer ind på de store markeder. Kontakterne er der i hvert fald, så nu skal vi vise, at vi kan,” udtaler Flemming Paasch, adm. direktør i Easyfood.

Beskedent overskud

Når Easyfood sætter alt ind på at lykkes med eksporten, hænger det i høj grad sammen med, at selskabet økonomisk ikke løber særlig stærkt.

Et netop offentliggjort regnskab for 2013 viser, at selskabet ud af en omsætning på 184 mio. kr. blot præsterede et overskud på 500.000 kr.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

Ifølge direktør Flemming Paasch skyldes det beskedne overskud blandt andet, at der er blevet afsat 1,7 mio. kr. til regulering af skatteaktivitet, men selskabet har også haft en række andre udfordringer.

”Første halvår var dårligt for os. Vi var presset på flere fronter. Convenience-butikkerne blev ramt af ophævelsen af lukkeloven, og nye discount-produkter pressede mange af vores traditionelle bagerikunder. Men vi fik tilpasset virksomheden og organisation efter det, og andet halvår var virkelig, virkelig godt,” udtaler direktøren.

Easyfood har 133 ansatte i bageriet i Kolding.

Økologisk bageri vil ekspandere i Norden 

Dan Jørgensen langer ud efter detailgiganter

Supermarkeder vil fylde hylderne med flere nyheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter