NNF: Stor tilfredshed med overenskomst

NNF-forbundsformand, Ole Wehlast er særdeles tilfreds med den mæglingsskitse, som mandag morgen er blevet fremlagt efter endte forhandlinger mellem LO og DA. Som forudsagt slap arbejdsgiverne ikke billigere, siger Ole Wehlast.
Foto: Jens Dreisling, Polfoto
Foto: Jens Dreisling, Polfoto

Lønstigninger på 1,8 pct. om året over de næste tre år og ret til lønstigninger under sygdom er et par af de positive elementer, som LO på vegne af blandt andet 9.000 slagteriarbejdere i Fødevareforbundet NNF har fået forhandlet hjem i overenskomstforhandlingerne med DA.

Forbundsformand i NNF, Ole Wehlast, er særdeles positiv i forhold til den mæglingsskitse, som overenskomstparterne har fået på plads.

"Vi er meget tilfredse med det mæglingsforslag, der nu er fremlagt, og det ser ud til, at vores medlemmer nu får de samme lønstigninger, som alle andre på arbejdsmarkedet, og det glæder vi os selvfølgelig over," siger han til FødevareWatch.

I sidste uge måtte han og NNF forlade overenskomstforhandlingerne med DI, da der ikke kunne opnås enighed om blandt andet lønnen. Blandt andet ønskede DI angiveligt, at slagteriarbejderne skulle gå ned i løn, hvilket NNF under ingen omstændigheder ville gå med til. Efter de sammenbrudte  forhandlinger kritiserede Ole Wehlast blandt andet, at Danish Crown satte så store aftryk på DI's krav til en aftale.   

Med skitsen, som mandag morgen er blevet fremlagt, er lønnedgang vendt til lønstigning, og det er forbundsformanden selvfølgelig godt tilfreds med.

"Som forudsagt har det vist sig, at arbejdsgiverne ikke er sluppet billigere end på det øvrige arbejdsmarked, og vi er tilfredse med at få det samme, som de lønmodtagere. Derfor anbefaler vi også vores medlemmer at stemme ja til skitsen," siger Ole Wehlast

Medlemmerne skal inden 11. april afgøre, om de vil følge forbundsformandens anbefaling.

FødevareWatch forsøger at indhente en kommentar fra Danish Crown.

Slagteriarbejderne har fået ny overenskomst

Danish Crown tager nyt superslagteri i brug

NNF: Danish Crown ødelægger forhandlinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter