Danish Crown tager nyt superslagteri i brug

Danish Crown har i løbet af seneste uger afprøvet sit nye superslagteri, som nu har fået midlertidig autorisation af fødevaremyndighederne.
DC Beef i Holsted | Foto: Carsten Andreasen
DC Beef i Holsted | Foto: Carsten Andreasen

De første prøveslagtninger på DC Beefs nye superslagteri i Holsted er blevet foretaget, og alt er forløbet efter planen. Det skriver Danish Crown på sin hjemmeside.

DC Beef har i løbet af de seneste to uger testet det nye, højautomatiserede slagteri i Holsted. Produktionen styres af computerteknologi, og det har vist sig at være den største udfordring, skriver koncernen.

”Vi arbejder med at få softwaren til at køre optimalt. Det er ikke så ligetil at få den slags til at virke, som den skal. Vi har nogle udfordringer med at få styringen af kæderne til at køre, så de er i takt med hinanden, men det går bedre og bedre,” fortæller direktør i DC Beef Lorenz Hansen.

Midlertidig autorisation

Den første større prøveslagtning fandt sted for en uge siden og omfattede 63 dyr, og langsomt er der skruet op for slagtningerne, så der nu prøveslagtes mellem 100 og 150 dyr om dagen. I slutningen af næste uge bliver den første produktionslinje til hakkekød taget i brug.

De vellykkede prøveslagtninger har samtidig fået fødevaremyndighederne til at udstede en midlertidig autorisation, der betyder, at kødet må sælges. Når den almindelige produktion indfinder sig, er målet at slagte 110 kreaturer i timen, hvilket giver op til 1000 dyr om dagen.

I indkøringsfasen er det medarbejdere fra DC Beef i Tønder, der står for prøveslagtningerne i Holsted. Men efterhånden som indkøringen skrider frem, bliver medarbejderne fra Skjern, Fårvang og Holstebro overflyttet til det nye kreaturslagteri, der sikrer 300 danske industriarbejdspladser, oplyser Danish Crown.

NNF: Danish Crown ødelægger forhandlinger

Danish Crown har købt kødets svar på Coca-Cola 

Slagteri-forhandlinger brudt sammen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også