Der vil være konkursboer, der hurtigt kan lukkes igen. Og så vil der være konkursboer, hvor bobehandlingen skal gå helt om. 

Det vurderer Boris Frederiksen, advokat og partner i Kammeradvokaten, der onsdag blev udpeget som kurator i de foreløbigt 16 af advokat Nicolai Dyhrs tidligere konkursboer - herunder tre fødevareselskaber - som er blevet genåbnet i kølvandet på TV2-dokumentaren Den Sorte Svane:

”Mareridtsscenarie for alle, tror jeg, fra et tidsmæssigt perspektiv er, hvis der er huller i materialet, så vi i virkeligheden kommer til at lave konkursbehandlingen om igen,” siger Boris Frederiksen til FødevareWatch og uddyber de mulige konsekvenser:

”Så bliver det både dyrere og mere kompliceret. Det bedste scenarie er, at vi kigger ned i en sag, der er fuldstændig, som den skal være, og kan konstatere, at vi ikke har grund til at tro, at der i lige netop den sag ikke er nogen mangler.”

Boris Frederiksens udmelding kommer efter, at 16 af advokat Nicolai Dyhrs tidligere konkursboer onsdag blev genåbnet ved Sø- og Handelsretten efter anmodning fra Gældsstyrelsen.

”Mit bedste bud er i dag, at der vil være både den ene typer sager og den anden type sager. Men det er en antagelse, der bygger på den adfærd, der er afdækket via dokumentaren og risikoen for, at noget tilsvarende kan have fundet sted andre steder.”

Freshland-konkursbo genåbnes efter TV2-dokumentar

Genåbningen sker som direkte konsekvens af TV2-dokumentaren Den Sorte Svane, hvori Nicolai Dyhr fortalte, at han som kurator var villig til at lukke øjnene for økonomisk kriminalitet med det formål at forhindre kreditorer i at få hele eller dele af deres tilgodehavende. 

Nicolai Dyhr, der efterfølgende blev fyret fra Horten, har flere gange afvist, at han har gjort noget ulovligt, ligesom han har afvist at have hjulpet nogen med at omgå reglerne.

Flere fødevareselskaber genåbnet

Som FødevareWatch onsdag kunne fortælle på baggrund af en aktindsigt, fremgår der på listen over de foreløbigt 16 genåbnede sager i alt tre fødevareselskaber, blandt andet de to kaffeselskaber Anpartsselskabet af 14. marts 2007 - som tidligere gik under navnet Kaffekværnen ApS - og Selskabet af 09 December 2012 ApS - der tidligere gik under navnet Coffee Supply ApS. 

I begge selskaber har Jesper Wedel Søe og Morten Colstrup stået som medejere, mens de begge også tidligere har stået som direktør hos Anpartsselskabet af 14. marts 2007 - tidligere Kaffekværnen ApS. 

Morten Colstrup fortæller fredag til FødevareWatch, at han er ”fortørnet”:

”Vi var totalt konkurs, og fik så gennem vores netværk kontakt til Nicolai Dyhr. Det var så ikke så smart set i bagklogskabens lys. Men det kunne have været enhver anden kurator, for der var tale om nogle meget gamle kaffevogne, som vi bød på igen efter konkursen.”

Kaffeselskaber med samme ejere får genåbnet konkursbo efter dokumentar

Derudover fremgår også konkursboet efter Freshland, der tilbage i 2022 gik konkurs og efterlod en gæld på sammenlagt 22,4 mio. kr., hvoraf de 15,5 mio. kr. ifølge kendelsen er til Gældsstyrelsen. 

FødevareWatch har forgæves forsøgt at få en kommentar på genåbningen af konkursboet fra Freshlands stiftere, Mathilde Kjærgaard Jakobsen og Filipe Leal.

Ikke overblikket endnu

I forhold til håndteringen af de 16 sager er stadig tidligt i processen, og kurator Boris Frederiksen har derfor heller ikke nået at få overblik over, om der er nogen af sagerne, der springer mere i øjnene end andre. 

”Men det er klart, at Gældsstyrelsen har screenet ud fra nogle kriterier, som eksempelvis størrelsens på Gældstyrelsens restance, sammenhæng til andre sager, der har med samme personkreds at gøre, nogle gange også oplysninger om, at der er foregået en virksomhedsoverdragelse og forskellige andre ting. Hvordan det fordeler sig, har jeg ikke i dag overblik over,” siger han. 

Horten har fortsat til gode at udlevere de sagsakter, som Boris Frederiksens kontor har bedt om, fortæller kuratoren:

”Men når vi får dem, skal vi selvfølgelig kigge i, hvordan sagerne ser ud, hvorfor selskaberne gik konkurs, og hvad der er sket i konkursperioden med udgangspunkt i forskellige fokusområder, der kan variere lidt fra sag til sag.” 

Derfor er det også ”lidt gætværk”, når kuratoren spår, at der både vil være sager, der kan lukkes hurtigt, og sager, hvor bobehandlingen må gå om, fortæller Boris Frederiksen.

Og det antager jeg også, det er i forhold til, om pilen også peger på nogle af de her selskabers ledelser?

”Ja, og altså, ultimativt kan der være nogle sager, hvor Gældsstyrelsen skal forholde sig til, om man skal samle op på adfærdsklager til advokatmyndighederne eller politianmeldelser.”

”Der kan også være andre sager, hvor man i hvert fald i teorien kan konstatere nogle sager, der kunne være blevet anlagt, som ville have tilført konkursboet penge – og så kan der jo blive tale om et økonomisk ansvar for kurator og kurators firma, afhængigt af hvordan sagerne ser ud,” fortsætter Boris Frederiksen.

Nogle sager kan blive dyrere

Gældsstyrelsen har i forbindelse med genoptagelsen af sagerne stillet en sikkerhed på 50.000 kr. for omkostninger ved bobehandlingen i hvert konkursbo. 

Dermed kan den samlede regning for gennem af de foreløbigt i alt 25 konkursboer, Gældsstyrelsen har anmodet genåbnet, ende i millionklassen.

Ifølge Boris Frederiksen kan det variere for sag til sag, om de kan lukkes for mindre end 50.000 kr. Det er en ”faseopdelt opgave,” som han siger. 

”Nu får vi mulighed for at kigge ned i sagerne, og nogle af dem kan formentlig lukkes for mindre end 50.000 kr. Andre kan gå videre til næste fase, hvor jeg vil komme tilbage og sige, at vi har identificeret nogle konkrete forhold, som man kan overveje at kigge ned i,” siger kuratoren og fortsætter:

”Derefter vil vi have en dialog med Gældsstyrelsen om, hvad prisen for det vil være, og om man har tilstrækkelig interesse – enten økonomisk eller ordensmæssigt – til at man synes, det er rimeligt at kigge længere ned i det og bruge flere ressourcer på det.”

Boris Frederiksen fortæller videre, at det er for tidligt at sige noget om, hvor mange og hvilke selskaber der vil befinde sig i enten den ene eller den anden kategori. 

”Der vil formentlig være nogle sager, som man når frem til egentlig ikke behøver andet end en screening, mens der vil være andre, hvor der i hvert fald er rimelig grund til at tro, at vi kommer til at kigge dybere ned i det,” siger han.

Hvad er tidshorisonten?

”Jeg tror, du kan kigge ind i, at noget vil tage relativt kort tid, forudsat at Horten overdrager sagerne – og det er der ikke nogen grund til at tro, de ikke skulle gøre. Og så kan der jo være nogen, hvor man kan spørge sig selv, om der ikke er andet og mere end det, om der ikke mangler noget.”