Arla Fonden runder ti år med sunde madvaner

Fonden indsamler viden om børn og unges madvaner og driver to mad-lejrskoler, og fortsætter arbejdet med at sætte fokus på målgruppens forhold til mad.
Arla Fondens Madlejr | Foto: Arla Fonden / PR
Arla Fondens Madlejr | Foto: Arla Fonden / PR

Omkring en million måltider, der er tilberedt sammen med børn og unge, er det blevet til i de ti år, Arla Fonden har eksisteret. Og det er noget af det vigtigste arbejde, fonden står bag. Det mener Sanne Vinther, som har været direktør for Arla Fonden i alle ti år.

”Vores formål er at inspirere de kommende generationer til sunde og bæredygtige madvaner. Så når vi med vores madguider og samarbejdspartnere har lavet en million måltider sammen med de unge, er det noget, jeg er virkelig stolt af. Vi er lykkes med at få en masse børn til selv at snitte, stege og smage. Det er det, der skaber madglæde og madmod,” siger direktøren i en pressemeddelse.

Og deltagelsen i køkkenet er ifølge direktøren noget af det vigtigste for børns og unges forhold til mad. Den deltagelse er dog ifølge fondens egne tal faldet.

Ifølge Arla Fondens årlige udgivelse Børn, Unge og Mad-analyse, er det således kun godt halvdelen af alle danske børn, der er med i køkkenet derhjemme. Og det tal er ifølge fonden gået den forkerte vej under corona-epidemien, hvor andelen af børn, der har været med til at tilberede aftensmad mindst én gang om ugen er faldet fra 68 procent til 58 procent.

”Det unikke ved vores analyse er, at den giver børnene en stemme. Og de tal, vi har set de seneste to år, viser, at færre børn deltager i madlavningen derhjemme. Det gør i mine øjne Arla Fonden mere relevant end nogensinde før,” siger Sanne Vinther.

Danskerne laver mindre mad, men nyder at samles om middagsbordet

Madspild kommer på skoleskemaet i denne uge

Arla har droppet alle sponsorater

Arla vil øge nøglehulssalg med 10 pct

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter