Rapport: Værdien af privat madspild overstiger butikkers og industris - tilsammen

Danskerne smider hvert år mad ud for 8 mia. kr., og det er mere end værdien af madspildet i butikkerne og industrien tilsammen, viser ny rapport. Klimaafgifter og fokus på emballage kan reducere det negative klimaaftryk forbundet med madspildet, vurderer iagttagere.
Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Klint/Politiken/Ritzau Scanpix

Rester fra middagen. En hengemt aubergine, en muggen tomat og en småsur mælk.

Danske husholdninger kasserer mad for milliarder af kroner hvert år, og det i en grad, så spildet fra de private køkkener nu overstiger værdien af madspildet i butikkerne og industrien tilsammen.

Det skriver Politiken på baggrund af en rapport, som rådgiverfirmaet Cowi har udarbejdet for den statsfinansierede tænketank One/Third.

Madspildet er stor belastning for klimaet, og når hver dansker hvert år smider mad ud til en værdi af næsten 1.000 kr., koblet med spildet i industrien, svarer det til et co2-udslip på 1,8 millioner tons, hvilket er 18 gange mere end udslippet fra danske indenrigsfly før corona, skriver avisen.

Til Politiken siger Mads Werge, der partner i firmaet Planmiljø og forfatter til andre rapporter om madspild, at producenter og butikker kan minimere spildet hos forbrugerne ved at sælge mindre pakker, ligesom man kan opnå noget ved at reducere forbruget af plast.

Og programchef Michael Minter fra tænketanken Concito hæfter sig ved, at prisen har en effekt på, hvor godt vi passer på vores varer.

Han ser gerne en klimaafgift, som afspejler madens belastning af klimaet, men regeringen, der barsler med tiltag på klimafgift-området, vil i første omgang undtage landbruget.

”Vi danskere er optaget af at gøre en forskel, når det gælder, hvor vi holder ferie, hvordan vi transporterer os og ved at spise på en lidt anden måde. Her kan man starte med sin egen husholdning,” siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Politiken.

Too Good To Go retter blikket mod de offentlige køkkener

Onlinesupermarked tredobler salget og mindsker spildet 

Britisk supermarkedskæde dropper udløbsdatoer på mælk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter