Organisationer sætter målsætninger op for plantesatsning

Danmark skal skrue op for satsningen på plantebaserede fødevarer, lyder ny målsætning fra seks organisationer. Målet er 5000 arbejdspladser i 2030.
Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix

Der bliver nu foreslået en række konkrete målsætninger for den danske satsning på plantebaserede fødevarer fra seks organisationer, skriver Altinget.

Forslaget kommer fra Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen og Rådet for Grøn Omstilling i forlængelse af deres udspil Fra Foder til Føde, der blev lanceret i efteråret. Nu får de støttet af Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse til at sætte flere tal på målsætningerne.

Ambitionen lyder blandt andet på at tidoble arealet med proteinafgrøder til fødevarer til mindst 50.000 hektar i 2025, at Danmark i alt afsætter mindst 1 mia. kr. til forskning årligt fra 2025 og at der er skabt 5000 arbejdspladser på området i 2030.

Meldingen kommer blandt andet som indspark til de politiske klimaforhandlinger for landbruget - og fra organisationernes vinkel er der meget større lydhørhed for plantebaserede fødevarer nu end tidligere. Også fordi markedet flytter sig hastigt og der investeres internationalt i området.

Denne udvikling kan vi også opleve i Danmark, fordi der nu er bevågenhed som aldrig før, lyder argumentet.

"Det er interessant, at agendaen med at skifte energikilde i fødevaresektoren fra at omlægge fra dyr til planter har været underspillet i lang tid, men nu er den fremme og breder sig. Det har virkelig flyttet sig det seneste år, og derfor er jeg meget optimistisk lige nu," sagde Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening for nylig til FødevareWatch.

Overblik: Fokus på potentialet for plantebaserede fødevarer Salatproducent spår megapotentiale i planter – men omkostningerne skal ned

Planteopråb: Danmark skal med på globalt investeringsræs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også