Horesta råber efter "forstærket kompensation"

Med udsigten til, at der kan gå længe før landets hoteller og restauranter for alvor igen kan byde folk velkommen, er der behov for en pejlemærker og økonomisk sikkerhedsnet, mener brancheorganisationen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

I skyggen af den forbedrede udsigt for den brede detailhandel, der snart igen kan få lov at åbne for kunder, står hoteller, barer og restauranter stadig med hængende mule og venter på klarere udsigter for fremtiden.

Som opfølgning på de lempelser, regeringen onsdag formiddag har meldt ud, opfordrer brancheorganisationen Horesta regeringen og Folketinget "til at rette fokus mod, hvordan turisme- og oplevelsesøkonomien kan hjælpes igennem den aktuelle krise."

Det kalder på, at der skal udarbejdes en overordnet plan, "som både indeholder pejlemærker for genåbning samt garanti for et økonomisk sikkerhedsnet for de virksomheder, som i over et år har været enten tvangslukket eller de facto lukket," hedder det i en pressemeddelelse.

Det kan ikke gå stærkt nok, Katia K. Østergaard. adm. direktør i Horesta,

”Det er ikke rimeligt, at turisme- og oplevelseserhvervet skal blive ved med at holde for og tabe penge hver eneste dag. Det er der ingen, der kan holde til i længden. Det er afgørende, at man som følge af de stærkt begrænsende restriktioner ser på nye hjælpepakker. Både for de tvangslukkede virksomheder og for dem, som stadig ingen gæster har," siger hun og fortsætter:

"Forårets hjælpepakker blev skabt for at imødegå en akut situation. Nu bør de justeres til en virkelighed, hvor den "akutte situation" varer i mere end et år, for det giver sig selv, at det så er helt andre midler, der skal til."

I Horesta mener man, at der i dag er en række aktiviteter i de virksomheder, der ikke er tvangslukkede, som kunne have været medtaget i den genåbningsfase, der er indledt med dagens udmelding.

Bl.a. bør møder som i dag kan finde sted ude i virksomhederne også kunne afholdes på hotel eller konferencested. Desuden bør hotellerne have mulighed for at servere måltider til de få gæster, som de har boende, siger direktøren.

Genåbning byder på butiksåbninger i hele landet Restaurationsbranche skeptisk over pandemi-opsving Detailhandel forventer åbning af butikker – restauranter forbereder sig på fortsat tvangslukning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter