Danone-aktien i mindre kursdyk efter stor spareplan

Danone vil skære op mod 2000 job og spare 1 mia. euro
AF RITZAU / FINANS

Den franske fødevarekæmpe Danone, der er kunde hos Chr. Hansen, dykker 0,3 pct. til 52,36 euro kort efter åbningen af det franske aktiemarked.

Det sker efter meldingen om, at fødevarevirksomheden vil genoprette lønsomheden i selskabet og derfor lancerer en storstilet spareplan, hvor der skal skæres op til 2000 job herunder hver fjerde stilling i selskabets hovedkvarter i Paris.

Det skriver Bloomberg News.

Håbet er, at det kan give besparelser på 1 mia. euro inden 2023 og løfte den justerede driftsmargin til over 15 pct. i 2022. Driftsmarginen ses derefter at lande "midt til højt" i 10'erne - altså omkring 15-19 pct.

Der ventes ifølge Bloomberg engangsomkostninger i forbindelse med spareplanen på cirka 1,4 mia. euro i perioden 2021-2023.

Danone har længe haft problemer med lønsomheden, og spareøvelsen skal ifølge topchef Emmanuel Faber ses som et skift mod geografiske områder frem for produktkategorier, hvilket vil gøre selskabet mere fleksibelt i modgang - som under coronapandemien.

Det er også en strategi som konkurrenten Nestlé længe har fulgt, skriver Bloomberg.

Danone-aktien er nede med 29 pct. siden årets start. Iværksættere modner plantebaseret ost som mejerister

Danone skuffer med salget og vil frasælge aktiver

Chr Hansen-optakt: Fokus på forventninger til næste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter