Æbleproducent henter finansiering gennem Coops crowdfunding

128 mennesker har gennem Coop Crowdfunding valgt at lægge i alt 1,4 mio. kr. som langsigtet investering i en æbleplantage på Fejø.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

Seks timer efter, at Coop Crowdfunding havde udbudt projektet om flere økologiske æbler fra Fejø, var det lykkedes at rejse 1,4 mio. kr. fra i alt 128 private investorer, der gerne vil støtte den økologiske produktion og samtidig have et udbytte på 3,25 pct. i rente.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

I modtagerenden er det plantageejer Laust Spandet Jensen, der nu har råd til at plante yderligere 8,5 hektar med æbletræer på Fejø, og om fem år kan han så høste de første æbler.

"Jeg fatter ikke, at der er så mange, der er interesseret. Men det er jo nok fordi, at Fejø æbler er rimelig kendt, og det der med at omlægge til økologi, det er noget, folk gerne vil," siger Laust Spandet Jensen.

Lille raviolifabrik skyder op på Fejø

Coop rækker landbruget en 'økologisk' crowdfunding-hånd

Coop søger nye fødevareprojekter til crowdfunding

Madiværksættere får millioner fra Coop-medlemmer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også