FødevareWatch

Dansk vareeksport til Kina falder

Drømmen om Kina som mulighedernes land skal justeres og tilpasses virkeligheden, lyder det fra cheføkonom i Nykredit.

I midten af 00'erne kunne Kina bryste sig af tocifrede vækstrater i bruttonationalproduktet, men sådan ser det ikke helt ud længere, og det smitter af på importen i landet, skriver Børsen.

Vareeksporten fra Danmark til Kina er således faldet med 9,4 pct. i første halvår 2018 sammenlignet med samme periode sidste år, fremgår det.

"Der er ikke tidligere i statistikkens levetid siden 1997 registreret et større fald i eksporten over en periode på et halvt år. Det er selvsagt bekymrende, da eksporten til Kina ellers tidligere kun har kendt én vej, og det er op," siger Tore Stramer, som er cheføkonom i Nykredit, til avisen.

Tidligere har billedet af Kina som evigt vækstland ellers levet i stor stil både politisk og i danske virksomheder, skriver Børsen. Blandt andet fremgik det af en analyse fra Jyske Bank i 2012, at man forventede en tredobling af vareeksporten, så den i 2020 ville udgøre mere end 44 mia. kr. Banken forklarer, at beregningen var baseret på en simpel fremskrivning, og erkender overfor avisen, at man var lidt for optimistisk dengang.

Øget japansk fokus fører til 100 nye jobs i Danish Crown

DF vil skærpe udenrigspolitikken over for Kina i eventuel ny regering

Sydbank: Heinekens Kina-opkøb sker til høj pris

Heinekens opkøb vender op og ned på konkurrencen i Kina 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier