USA: Tiden er inde til at overveje Kinas plads i WTO

Kina har ikke fuldt ud tilsluttet sig den åbne, markedsorienterede politik, som WTO er baseret på, siger USA.
AF RITZAU/REUTERS

Handelskrigen mellem verdens to største økonomier landede onsdag hos Verdenshandelsorganisationen, WTO, hvor USA stiller et krav om, at der bliver taget stilling til Kina medlemskab. 

I en rapport, som er blevet fremlagt forud for gennemgangen af den kinesiske handelspolitik i WTO, skriver Kina, at landet har været en stærk fortaler for frihandel, siden det blev optaget i 2001. Kina understreger, at det har levet op til alle forpligtelser.

USA's WTO-ambassadør, Dennis Shea, som var blandt de første til at tale ved det første møde omkring Kinas handelspolitik, siger, at Kina har udnyttet dets medlemskab til at udnytte andre lande.

Han tilføjer, at hvis Kina får lov til at fortsætte denne ødelæggende praksis, så vil WTO blive ødelagt.

"Kina har ikke fuldt ud tilsluttet sig den åbne, markedsorienterede politik, som WTO er baseret på, og det er et problem, som man må behandle - enten i WTO eller uden for WTO," siger Shea.

"Dette opgør kan ikke længere udsættes, hvis WTO fortsat skal være relevant for det internationale handelssystem. Forandring er nødvendig."

Udtalelserne kommer efter, at præsident Donald Trumps administration har truet med at indføre nye toldafgifter på ti procent på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar.

De nye toldsatser vil blive implementeret om to måneder, tilføjer Lighthizer.

De nye toldsatser er den seneste udvikling i handelskrigen mellem verdens to største økonomier.

I sidste uge implementerede USA told på 25 procent på importerede kinesiske varer til en værdi af 34 milliarder dollar.

Kina svarede omgående igen ved at indføre told på amerikanske varer til en tilsvarende værdi.

Kina vil gengælde nye USA-toldsatser

USA annoncerer told for yderligere 200 milliarder mod Kina

Nye importafgifter skaber frygt på tværs af industrierne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også