Nye importafgifter skaber frygt på tværs af industrierne

Selskaber og økonomer frygter konsekvenserne, hvis handelskrigen eskalerer yderligere.
Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik
Foto: Ritzau Scanpix/Andrew Harnik
AF RITZAU FINANS

De øgede toldsatser mellem USA og Kina, der trådte i kraft fredag, har gjort det dyrere for selskaber på begge sider af Stillehavet. Nu frygter selskaber og økonomer konsekvenserne, hvis handelskrigen eskalerer yderligere.

Det skriver The Wall Street Journal.

Selv om handelskrigen og de nyligt indførte importafgifter har hævet priserne, er det fremtidsudsigterne, der giver mest grund til bekymring for de ramte selskaber.

"Det kommer til at gå ud over de amerikanske kunder, der importerer den slags varer. Disse afgifter vil skade de amerikanske producenter, der importerer varer fra Kina, mere, end det vil skade kinesiske selskaber, der importerer fra USA," siger Celine Wang, der er kinesisk repræsentant hos Precision Components, til The Wall Street Journal.

USA og Kina indførte fredag afgifter på importerede varer landene imellem. Begge lande har i første omgang indført afgifter på varer for 34 mia. dollar (216,1 mia. kr.), mens yderligere afgifter på 16 mia. dollar ligger i vente. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har truet med at pålægge importafgift på alle importerede kinesiske varer, hvilket svarer til omkring 505 mia. dollar.

Økonomer: Vigtigt med første eksportstigning efter seks måneders fald

Vejen er banet for frihandelsaftale mellem EU og Japan

Med nye toldsatser fra USA og Kina er handelskrig en realitet

Kina svarer USA igen med ny told med omgående virkning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også