Institut vil gøre kødalternativer mere klimavenlige

Forbrugerne efterspørger nye plantebaserede alternativer til kød. I fremtiden kan nye produkter gøres endnu mere klimavenlige ved at basere dem på nordiske råvarer som ærter og hestebønner.
Foto: Thomas Borberg/Arkiv
Foto: Thomas Borberg/Arkiv

Flere og flere plantebaserede alternativer til kød bliver introduceret på markedet, men mange af produkterne er belastende for klimaet, fordi de bygges op om importeret soja. Derfor skal næste generation af plantebaserede produkter gøres mere klimavenlige ved at basere dem på nordiske råvarer som ærter, havre, hestebønner og kartoffel, mener Teknologisk Institut.

"I dag er langt de fleste kødalternativer baseret på soja. Men soja har en negativ klang hos forbrugerne, og det vil være en fordel i forhold til diversitet samt smag og teksturer, at vi kan arbejde med flere forskellige råvarer. Derfor er det vigtigt, at vi får nordiske afgrøder i spil her også," siger sektionsleder Per Lang Sørensen, Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse.

Ifølge Per Lang Sørensen er det dog ikke så lige til. Planteproteiner opfører sig nemlig ikke på samme måde som proteiner fra kød. Det kan derfor være svært at ramme samme tekstur og smag, mæthed samt mundfornemmelse, når de nye afgrøder tages i brug.

Under afprøvning i industrien

Teknologisk Instituts har for at fremme arbejdet indviet et nyt anlæg til forarbejdning af planteproteiner. Et såkaldt ekstruderingsanlæg, hvor varme og mekanisk behandling af kan ændre plantebaserede råstoffers struktur og tekstur, så man for eksempel kan fremstille plantebaseret kød, der minder om kødfars.

De nye processer og råvarer er nu under afprøvning med forskellige partnere i den nordiske fødevarebranche. De første resultater fra disse samarbejder vil efter planen vise sig i løbet af 2018.

"Vi kan rådgive fødevarevirksomheder i udvælgelse af råvaren og udviklingen af processen, så der rammes en tekstur, som er acceptabel for forbrugeren – med eller uden brugen af soja. Det kan også være en råvareleverandør, som vil vise nye og innovative måder at bruge deres råvarer på til deres kunder. Vi ser frem til at nogle af disse nye koncepter forhåbentligt kommer på markedet i løbet af 2018," siger projektleder Rikke Miklos.

Stort projekt skal puste liv i europæiske planteproteiner

Naturli Foods vil være et "internationalt superbrand"

Veganertendensen fik sit gennembrud i 2017

Coop: Veganerprodukter kan blive et "nyt vindmølleeventyr"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også