Internationale restaurantkoncepter indtager Danmark

Det er langt fra kun danske koncepter som Joe & the Juice og Lagkagehuset, der har internationale ambitioner. Antallet af udenlandske restaurantkoncepter, der vil ind på det danske marked, er også steget markant.
Den tyske Vapiano-koncern har planer om at nå 900 restauranter på verdensplan. I Danmark har koncernen netop åbnet sin anden restaurant i København. | Foto: Vapiano/PR
Den tyske Vapiano-koncern har planer om at nå 900 restauranter på verdensplan. I Danmark har koncernen netop åbnet sin anden restaurant i København. | Foto: Vapiano/PR

Det er ikke kun fremstormende konceptrestauranter som Flammen, Dalle Valle og Vivaldi, der lægger pres på ældre koncepter som Jensens Bøfhus og Hereford Beefstouw.

For ligesom danske kæder som Mash, Sticks ’n’ Sushi og Joe & the Juice har ambitioner om at indtage udlandet, så går tendensen også den anden vej ind over grænserne, og flere og flere udenlandske aktører vil også være med på det danske marked for udebespisning, som i disse år vokser markant.

Tysk pizza-kæde vil nå 900 restauranter

Sådan lyder i hvert fald meldingen fra hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende branche- og arbejdsgiverorganisation Horesta.

"Tidligere har mange af de udenlandske kæder været skræmt af det danske marked og sproget. Åbning i Danmark var nemlig ensbetydende med oprettelsen af et dansk landekontor. Nu overstiger potentialet i det voksende danske spisemarked dog forhindringerne," udtaler Nadeem Wasi, der er medlemschef for de omkring 1800 medlemmer i Horesta.

Det seneste år er flere internationale restaurantkæder og -koncepter kommet til Danmark. Blandt navnene finder man Pincho Nation og Zocalo fra Sverige, Pret a Manger fra England, Vapiano fra Tyskland, Classic Pizza fra Finland, Mado fra Tyrkiet, Glo fra Island og så har den norske pizzakæde Pizzabakeren angiveligt også planer om at entrere det danske marked.

Ifølge Horesta udgør kæderestauranterne seks pct. af Danmarks spisesteder, men deres omsætning på 7,5-8 mia. kr. udgør 15-20 pct. af erhvervets årlige omsætning.

Svensk restaurantkæde åbner i Danmark

Stor vækst i tallene under Dalle Valle-selskab

Stor pizzakæde lader flere danske restauranter gå konkurs

Mash vil skrue op for tilstedeværelsen i udlandet

Største britiske restaurantkæder taber penge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også