Finansdirektør i Chr Hansen: Salgsestimater holder forventninger fast

En organisk vækst på mellem 8-10 pct. er fortsat det, som ingredienskoncernen Chr. Hansen ser for sig i det skæve regnskabsår 2017/18.

Selvom koncernen er kommet ud af første kvartal med en organisk vækst på 10 pct., fastholdes forventningerne for regnskabsåret i det hele taget.

"Vi har haft en god start. Men det giver os ikke anledning til at ændre for hele året," siger Søren Westh Lonning, der er finansdirektør i Chr. Hansen, til Ritzau Finans.

Aktieanalytikere adspurgt af Ritzau Estimates ventede forud for regnskabet en organisk vækst på 9,5 pct.

Ser man på de enkelte divisioner, øges forventningerne til den organisk vækst i Food Cultures & Enzymes til over det langsigtede vækstmål på 7-8 pct., som var sat for dette forretningsområde.

I modsat retning trækker Health & Nutrition, hvor forventningerne til den organiske vækst sænkes for året som helhed til under de langsigtede forventninger på omkring 10 pct. Det sker som følge af de udfordrende markedsforhold i Nordamerika.

"Vi kan se, at når vi har kørt processen med at få salgsestimater ind fra alle vores regioner, så er det en vækst på 8-10 pct., der er det rigtige sted at ligge i vores forventninger," siger Søren Westh Lonning.

Chr Hansen-aktien tager største kursfald nogensinde efter regnskab

Analytiker: Regnskab til den svage side bør presse aktien

Farvedivisionen i Chr Hansen skuffer fælt i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også