Stadeholderne beretter om københavnsk madmarked i krise

10 måneder efter åbningen af Westmarket er der stadig udfordringer med at få nok besøgende. Stadeholder vil lukke, hvis det ikke bliver bedre.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Madmarkedet Westmarket åbnede i januar på Vesterbro i København, men det storstilede projekt har fået en hård begyndelse på tilværelsen, og i øjeblikket står 26 ud af Westmarkets ca. 60 stande tomme.

I foråret var flere stadeholderne ude at beklage sig over, at den dyre husleje slet ikke stemte overens med besøgstallene. Det medførte en ny direktør for madmarkedet, som skulle få vendt udviklingen. Men der er stadig udfordringer, og flere stadeholdere overvejer at dreje nøglen om til februar, når WestMarket har været åbent i et år.

Det skriver Berlingske Business, der har talt med flere anonyme kilder.

Blandt de, der stiller op til interview er de tre ejere bag Fish & Lobster, der er klar til at vinke farvel til de 4,5 mio. kroner, de har smidt efter projektet i Westmarket, hvis der ikke kommer mere gang i projektet.

"Hvis det ikke bliver bedre inden februar, lukker vi butikkerne herinde – indtil videre er det bare ikke blevet bedre," siger en af medejerne.

Adm. direktør for Westmarket, Steen Jensen, siger, at stadeholderne kan glæde sig over en stigning i antallet af gæster på næsten otte pct. fra august til november.

Westmarkets direktør tror på overlevelse

Butikslukninger truer nyt københavnsk madmarked

Avis: Ingen elitesmileys på kendt københavnsk madmarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også