Campari sælger to brands til én milliard

Amerikanske Heaven Hill har overtaget to spiritusbrands, som har været ejet af Gruppo Campari siden 2010. Frasalget er det største i italienernes historie.
Foto: Campari/PR
Foto: Campari/PR

For en samlet køssum af 1,052 mia. kr. har den amerikanske spirituskoncern Heaven Hill Brands opkøbt de Carolans og Irish Mist af italienske Gruppo Campari.

Det skriver Gruppo Campari i en medddelse.

Salget sker som led i italienernes forsøg på at skærpe porteføljen af brands, og frasalget af de to producenter er det hidtil største i koncernens historie. I løbet af det seneste år har koncernen i alt frasolgt for omkring 1,7 mia. kr.

Mens Carolans producerer cremelikør, er Irish Mist en whiskyproducent. Begge brands er stort tilstede i det amerikanske marked, men samlet er de til stede i 40-60 internationale markeder, skriver Campari.

"Med denne handel fortsætter vi strømliningen af vores ikke-strategiske portefølje, og vi øger vores fokus på vores prioriterede spiritusbrands på især vores største kernemarked i USA. Derudover kan vi takket være dette frasalg accellere reduktionen af vores finansielle gæld," udtaler Bob Kunze-Concewitz, adm. direktør i Gruppo Campari.

I det seneste regnskabsår havde de to brands en samlet omsætning på 34 mio. euro, svarende til 253 mio. kr., og bidraget (CAAP) til den samlede Campari-koncern var ifølge regnskabet på 16,3 mio. euro, svarende til 121,2 mio. kr.

Som led i dagens handel indgår Campari og Heaven en distributionsaftale, som sikrer, at Gruppo Campari vil fortsætte med at distribuere Carolans og Irish Mist brands på markeder uden for det amerikanske.

Køberne i Heaven Hill har hjemme i Kentucky, hvor de har opbygget forrretningen omkring produktionen af blandt andet bourbon. Ifølge selskabets hjemmeside er Heaven Hill USA's syvende største destilleri, og det er eftersigende det største, uafhængige familiedestilleri. Samlet har man én million tønder Kentucky-bourbon liggende til lagring i Heaven Hill, og det svarer ifølge selskabet til omkring 17 pct. af verdens bourbon-produktion.

Gruppo Campari overtog i 2010 Carolans og Irish Mist som medgift i en større handel, der havde hasselødelikøren Frangelico som klart omdrejningspunkt. Sælgerne var den gang William Grant & Sons.

Moët vil have del i spiritustrend - køber amerikansk whiskybrand

Fade og atypiske smage sørger for flere bølger til gin-tsunami

Campari køber premium gin-mærke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også