Moët vil have del i spiritustrend - køber amerikansk whiskybrand

Det franske vin- og sprituskonglomerat Moët Hennessy har hidtil været til passive i forhold til konkurrenter som Diageo og Pernod Ricard, der har købt stort op blandt verdens mindre destillerier. Efter amerikansk opkøb vil den franske koncern nu sælge bourbon i Europa.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der købes og sælges mindre bryggerier og destillerier i et ganske betragteligt omfang for tiden. De store aktører på den internationale scene vil alle gerne have del i den blomstrende craft-bevægelse, der bobler i spiritusbranchen, som den også har gjort det længe i bryggerbranchen.

Herhjemme har førte det i 2015 til at vestjyske Stauning Whisky blev opkøbt af verdens største spirituskoncern Diageo, men også verdens næststørste spirituskoncern Pernod Ricard fra Frankrig købte i starten af 2016 det fremadstormende tyske ginbrand Monkey 47. Begge koncerner har sat mange underskrifter på opkøb siden hen. Tidligt i år købte den også italienske den Gruppo Campari-koncern britiske Bulldog London Dry Gin, og i juni købte Bacardi-koncernen en minoritet i The Teeling Whiskey Company fra Irland.

Blandt de fem store globale spirituskoncerner har den franske luksuskoncern Moët Hennessy, som blandt andet producerer Belvedere, Dom Pérignon, Moët & Chandon, Veuve Clicquot og Grand Marnier glimret ved en mere passiv tilgang på blandt andet markederne for premium-gin og -whisky.

Indtil nu.

Onsdag opkøbte Moët Hennessy det Seattle-baserede Woodinville Whiskey Company, og dermed kravler selskabet, der traditionelt har holdt sig til single malt gennem Glenmorangie og Ardbeg, ombord i den konkurrencebåd, hvor der især på det amerikanske marked er godt gang i salget af rye-whisky og bourbon.

Moët Hennessy vil med opkøbet ikke kun have del i det amerikanske marked, opkøbet sker også med henblik på at tage de amerikanske flasker med til Europa, hvor efterspørgselen efter whisky er for opadgående.

TEMA: Dansk spiritus på vej frem

I en udtalelse fra Christophe Navarre, der er formand og adm. direktør i Moët Hennessy, hedder det:

"Vi er overbeviste om, at Woodinville passer meget fint ind i Moët Hennessy-porteføljen [...] "De rummer et signifikant potentiale i relation til en ekspanderende distribution gennem vores amerikanske og internationale netværk."

Woodinville Whiskey Company producerer årligt 50.000 flasker, og fremadrettet vil det fortsat har være stifterne Orlin Sorensen og Brett Carlile, der skal stå for ledelsen af destilleriet, der har vundet en række priser for sin whiskyproduktion.

Kort før opkøbet af Woodinville Whiskey Company opkøbte Moët Hennessy i maj tequilabrandet Volcan De Mi Tierra fra Mexico.

Moët Hennesy er ejet af den store LVMH-koncern (Louis Vuitton Moët Hennessy, red.) som udover spiritus gør sig i mode og i alt har omkring 60 datterselskaber.

Overblik: Alle de store handler i årets første seks måneder Niels Rømer vil ikke bryde sig om dette portræt Arturo Lomeli sælger tequila til 200.000 kr. flasken Pernod Ricard sælger skotsk Chivas-selskab Skotland og et gammelt DSB-værksted: Kom med til fødslen af Danmarks største mikrodestilleri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også