Lavazza vil sælge mere kontorkaffe

I et nyt samarbejde med servicevirksomheden Selecta vil kaffekoncernen Merrild Lavazza have hul igennem til flere kaffekopper i landets virksomheder.
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv

Der er som altid gang i kaffemaskinerne på de danske virksomheder, og som det er tilfældet ude "i virkeligheden", er det også en populær personalegode at investere i gode bønner fra komplicerede kaffemaskiner.

Servicevirksomheden Selecta, der leverer og servicerer kaffemaskiner over store dele af Europa har indgået et partnerskab med kaffeproducenten Lavazza, der i 2015 overtog Merrild.

"Med dette brand har Selecta mulighed for at vækste yderligere, på et marked, hvor forbrugernes krav går fra "kontorkaffe" til "café kvalitet". Lavazza kaffe er endnu et stærkt kaffebrand i Selectas udvalg af kvalitetskaffe," lyder det fra Kim Bach, adm. direktør i Selecta Danmark, i en udsendt meddelelse.

Som led i samarbejdet vil de to partnere bevæge sig ind på markedet for kaffekapsler med det nye koncept, Lavazza Blue. Parterne forventer inden for de kommende år at installere 40.000 kaffemaskiner på europæiske kontorer og on-the-go lokationer, som det hedder i meddelelsen.

"Det er dejligt at endnu flere, får mulighed for at drikke Lavazza kaffe - der jo er et anerkendt Italiensk brand der brænder for kaffe af høj kvalitet. Vi ser også meget frem til at få udbredt kapsel konceptet Lavazza Blue," siger Jeanette Antonsen, Business Unit Manager i Merrild Lavazza Danmark.

Q8 vil have del i stor kaffe-trend

Status på det danske kaffemarked

Merrild er klar til at generobre kaffemarkedet med dets italienske ejer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også