Matthew McConaughey er nok mest kendt for sin oscarvindende rolle som HIV-smittet rodeo-cowboy i filmen Dallas Buyers Club, men nu skal han også til at være kendt som ansigtet for det gamle amerikanske bourbonmærke Wild Turkey.
Det meddeler bourbonhuset selv på sin hjemmeside.
Hollywood-skuespilleren har tidligere været brandambassadør for modemærket Dolce & Gabbana og bilproducenten Lincoln.
Det første resultat af samarbejdet mellem spiritushuset og Matthew McConaughey er en 6:14 minutter lang reklamefilm, som er lagt på youtube.
I filmen fortæller skuespilleren, at han ikke bare ønskede at være et ansigt udadtil for sprutmærket, men også ville spille en aktiv del i at lave kampagnen, og derfor har han også fået titlen creative director oven i hatten.
Wild Turkey, som har hjemme i staten Kentucky, blev i 2009 solgt til spirituskonglomeratet Pernod Ricard for 575 mio. dollars, svarende til ca. 3,8 mia. kr.
Det vides ikke, hvor meget Matthew McConaughey har fået for de to opgaver for Wild Turkey, eller præcis hvor lang hans kontrakt er.
Filmstjerne-bror opkalder søn efter øl – og scorer gratis årsforbrug
Verdenskendt topmodel har investeret i dansk raw food-kæde
George Clooney lancerer tequila i Europa